Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). 9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinu- itet). Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved over- gang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Lovbemærkninger Forslagets §§ 11 og 12 handler om regnskabsbrugernes informationsbehov og kravet til et retvisende billede — dvs. relevante og pålidelige oplysninger. Det er ret abstrakte krav. De er rammebestemmelser på et højt niveau, der fortrinsvis vil få betydning i situationer, som loven ikke udtrykkeligt regulerer, og i situationer, hvor virksomhedens aktivitet ikke lader sig beskrive på en fyldestgørende måde ud fra detailkravene i selve byggeklodssystemet. Forslagets § 13 udfylder i et vist omfang disse abstrakte krav med et sæt af rammebestemmelser på et lavere niveau. Der er tale om grundlæggende forudsætninger, der som udgangspunkt altid skal overholdes, men hvorfra loven kan indeholde undtagelser. De grundlæggende forudsætninger er anerkendt i internationale standarder og i dansk prak- sis, som denne er udviklet gennem mange år i kraft af årsregnskabsloven og tidligere aktieselskabsloven og bogfø- ringslovgivningen. Der er derfor ikke tale om væsentlige ændringer i grundlaget for udarbejdelse af driftsøkonomiske årsregnskaber. Der er snarere tale om en række sproglige tilpasninger med henblik på at skabe større klarhed over reglernes indhold. De tilsvarende krav findes i IAS 1 og 8. Der er opstillet 10 grundlæggende forudsætninger. De fleste findes også i gældende lovs § 26, stk. 1, der implemen- terer 4. direktivs art. 31. Medens de ikke er direkte omfattet af fravigelsespligten i forslagets § 11, stk. 3, kræves der dog de samme oplysninger som i § 11, stk. 3, 2. pkt., i de tilfælde, hvor de fraviges. Dette svarer til fravigelses- muligheden i gældende lovs § 26, stk.2, om end visse ikke praktisk forekommende fravigelsesmuligheder i gældende lov ikke er medtaget. At årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde, jf. forslagets stk. 1, nr. 1, er udtryk for, at præsen- tationen af virksomhedens udvikling og finansielle stilling har stor vægt for den samlede forståelse af virksomheden. Bestemmelsen viderefører i lidt mere tydelig grad kravet om overskuelighed i gældende lovs § 4, stk. 1. Klarhed betyder, at årsrapportens udsagn ikke må være tvetydige eller vildledende. Overskuelighed betyder, at væsentlige oplysninger ikke må drukne i årsrapporten, ligesom regnskabslæsers opmærksomhed ikke må afledes fra de væsent- lige forhold. Mange store virksomheder benytter grafik og billeder til at illustrere udviklingen i virksomheden og dennes image i forhold til omverdenen. Sådanne tiltag er fuldt ud lovlige og er ofte til stor hjælp for den mindre kyndige regnskabsbruger, men grafikken må ikke virke misvisende eller være i modstrid med årsrapportens øvrige budskaber. Til denne regel om klarhed indeholder loven ingen undtagelse overhovedet. Forslagets stk. 1, nr. 2, viderefører det i praksis benyttede princip "indhold fremfor formalia", som har været indfor- tolket i gældende lovs krav om et retvisende billede. Det indebærer, at virksomheden skal tage hensyn til forholdenes realiteter fremfor formaliteter uden reelt indhold. Princippet understreges af definitionerne på aktiver og forpligtel- ser, som lægger vægt på, at virksomhedens effektive råden over aktiver og forpligtelser har større vægt end det juridiske ejerskab. Dette gælder fx indregning af finansielt leasede aktiver i balancen, hvor det afgørende er virksom- hedens effektive råden over aktivet uanset formelt ejerskab. Kravet om et retvisende billede — herunder relevans — betyder også, at realiteterne kommer i første række. Også til dette princip gælder ingen undtagelse. Forslagets stk. 1, nr. 3, kræver, at alle forhold skal indgå i årsregnskabet og koncernregnskabet, medmindre de er ubetydelige i forhold regnskabsbrugers informationsbehov. Herved er indført et generelt "væsentlighedskriterium" i loven. Dette fremgår ikke udtrykkeligt af direktiverne, men Europa-kommissionen har i sin Fortolkningsmeddelelse
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 885
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease