Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
af 20. januar 1998 anerkendt væsentlighedsforudsætningen mere generelt. Niveauet fastsættes fuldt ud af bruger- nes behov for information. Af formuleringen må udledes, at det forudsættes, at alle krævede oplysninger som ud- gangspunkt har relevans, medmindre det konkret vurderes, at de er ubetydelige. Ledelsens eventuelle indforstået- hed eller ønske om at undlade visse informationer må ikke spille ind på vurderingen. Reglen gælder ikke alene de beløbsmæssige oplysninger, men også — og måske især — oplysninger, der indgår som noter eller i ledelsesberetnin- gen. Vurderingen må være forskellig, alt efter hvilken af de i §12, stk. 2, nævnte formål, der er tale om. Fx kan der i forbindelse med vurdering af forvaltningen af formuen eller fordeling af overskud, fx ved udlån til ledelsesmedlem- mer eller virksomhedsdeltagere, typisk være tale om væsentligt mindre beløb, end når der er tale om beslutninger om ressourceallokering. Bestemmelsen fastslår, at en række ubetydelige forhold, der har en vis sammenhæng eller lighed med hinanden, fx ubetydelige dattervirksomheder, alligevel skal medtages, hvis de tilsammen alligevel får betydning. Denne regel, der gælder alle forhold, har hidtil kun været optaget i gældende lovs § 2 b, stk. 2, om udeholdelse af dattervirksomheder på grund af ubetydelighed. Reglen gælder typisk, hvor der er flere ubetydelige forhold i samme regnskab, men kan efter omstændighederne også gælde tilfælde, hvor en række ubetydelige forhold kumuleres over år, fx afskrivninger. Der gælder ingen undtagelse til kravet om væsentlighed. At virksomheden formodes at fortsætte driften af sine aktiviteter, jf. forslagets stk. 1, nr. 4, indebærer i lighed med gældende lovs § 26, stk. 1, nr. 1, at virksomhedens værdier skal vurderes i dette lys. Det betyder fx, at virksomhe- dens maskinpark og ejendomme i det væsentligste kan antages at blive udnyttet af virksomheden til egne indtægts- skabende aktiviteter. Værdimålingen af aktiverne vil være væsentlig anderledes end i tilfælde, hvor virksomheden skal ophøre og tvangsrealisere sine aktiver m.v. Det gælder tilsvarende for varebeholdningerne, som kan vise sig at være uden værdi, hvis de skal tvangssælges som følge af konkurs. Konstateres værdinedgange som følge af, at aktiverne skal opgøres under hensyntagen til realisation, vil virksomhedens resultat blive påvirket negativt heraf. Se også forslagets § 80, som kræver specificerede oplysninger om aktiviteter, der er ophørende. Nedlægger virksomheden dele af sine aktiviteter, skal virksomheden tilpasse sin regnskabspraksis for den eller de aktiviteter, der ophører. Derved vil virksomheden skulle opgøre en del af sine aktiver og forpligtelser under hensyn- tagen til, at disse skal realiseres, medens den øvrige del af virksomhedens værdier fortsat skal opgøres under hensyn til fortsat drift. Nedlæggelse af en aktivitet indebærer derfor ikke, at alle virksomhedens aktiver og forpligtelser skal vurderes under hensyntagen til, at en aktivitet ophører. Udover de tilfælde, hvor formodningen afkræftes, findes ingen undtagelser for denne bestemmelse. Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse, jf. forsla gets stk. 1, nr. 5. Dette krav, neutralitetskravet, indebærer, at praksis og skøn over værdier ikke må afhænge af ønsker, fx om, hvordan virksomhedens resultat bør være, eller ønsker om en positiv egenkapital. Det er klart, at manipulering af virksomhedens resultat eller egenkapital for at sløre tendenser eller skabe et ellers ikke fremkommet overskud eller underskud medfører, at årsregnskabet og koncernregnskabet taber betydeligt i udsagnskraft og reducerer regn- skabsbrugers tillid til årsrapporten og ledelsen. Neutralitetskravet, der delvist findes i gældende årsregnskabslovs § 26, stk.1, nr. 3, litra c, indebærer fx, at virk- somhedens af- og nedskrivninger — herunder også vurdering af restværdi for aktiver — ikke må gøres afhængige af årets resultat. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at kravet går begge veje. Virksomheden må heller ikke udskyde omkostninger til indregning på et senere tidspunkt, hvor indtjeningen er bedre. Tilsvarende må virksomhe- den heller ikke indregne for mange omkostninger eller for tidligt — fx ved for store hensættelser — i de perioder, hvor indtjeningen har været særlig stor. Neutralitetskravet er på en måde fraveget visse steder i loven som følge af 4. direktivs særlige krav om forsigtighed. Dette betyder, at balancen i et vist omfang ikke vurderes neutralt, fx ved at nedskrivninger på materielle anlægsak- tiver er tvungne, mens opskrivninger fortsat er frivillige. Endvidere vil den forskellige behandling af op- og nedskriv- ninger i resultatopgørelsen indebære, at resultatet ikke er neutralt. Der er dog her tale om bundne fremgangsmåder, der ikke levner plads for vilkårlige tilpasninger. Under alle omstændigheder skal virksomhedens ledelse vælge de alternativer i loven, som bedst fører til et retvisende billede — og som derved så vidt muligt ligger inden for neutrali- tetskravet. Når bortses fra ovenstående gives ingen undtagelser til denne bestemmelse.
886 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease