Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Efter forslagets stk. 1, nr. 6, skal transaktioner, begivenheder og værdiændringer indregnes, når de indtræffer. Dette krav, der er fastlagt i gældende lovs § 26, stk. 1, nr. 4, kaldes for periodiseringsprincippet. Det indebærer, at virksomheden skal indregne værdiændringer — og derved som hovedregel også indtægter og omkostninger — i den regnskabsperiode, hvor værdiændringerne opstår, uanset om værdiændringerne har medført indeller udbetalinger i andre perioder. Princippet er præciseret i en række detailbestemmelser i forslaget. Fx er bestemmelserne om op- og nedskrivninger af aktiver og forpligtelser til dagsværdier en direkte konsekvens af, at værdiændringer indregnes i balancen, når de opstår. Periodiseringsprincippet må ses i sammenhæng med forslagets § 33, stk. 3, der kræver, at virksomheden tager hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet og koncernregnskabet vedrører, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetids- punktet og det tidspunkt, på hvilket regnskabet udarbejdes. Selvom periodiseringsprincippet principielt angår hele årsregnskabet, er det konkret fraveget i forslagets § 86, som omhandler pengestrømsopgørelsen. Det skyldes, at pengestrømsopgørelsen udarbejdes på basis af ind- og udbeta- linger, uanset hvornår værdiændringerne er indtruffet. Herudover findes ingen undtagelser for reglen. Forslagets stk. 1, nr. 7, bestemmer, at aktiver og forpligtelser m.v. skal indregnes konsistent. Dvs. at der for aktiver eller forpligtelser inden for en kategori skal anvendes de samme metoder og målegrundlag. Anvendes et bestemt målegrundlag på en kategori af aktiver, skal det anvendes på alle aktiverne i den pågældende kategori. Fx hvis man vælger at opskrive fast ejendom, skal der opskrives på alle de faste ejendomme, medmindre der forekommer særlige omstændigheder for en bestemt ejendom, der derfor må anses for at tilhøre en anden kategori og klassificeres der- efter. Her kan dog ske sammendrag af arabertalsposter i medfør af § 23, stk. 3, på grund af overskuelighedskravet, eller på grund af væsentlighedskravet. Også på enkelte andre forhold kan undtagelser forekomme. De enkelte transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes og måles hver for sig og må ikke modreg- nes med hinanden, jf. forslagets stk. 1, nr. 8. Det betyder i lighed med gældende lovs § 26, stk. 1, nr. 5, at hver enkelt post i årsregnskabet skal vurderes selvstændigt og at et aktiv fx ikke må måles for højt med den begrundelse, at et andet aktiv er målt for lavt. Regnskabsrådet har i sin rapport (afsnit 7.6.4.) med baggrund i Europakommissio- nens fortolkning af 4. direktiv hér anført, at der er tilfælde, hvor hensynet til et retvisende billede kan betyde, at alene det endelige resultat af et antal komplekse enkelttransaktioner er relevante for regnskabsbrugeren. Her vil det også være tilladt at indregne disse forhold netto i stedet for brutto. Se også forslagets § 50 hvorefter værdiændrin- ger på finansielle instrumenter, der benyttes til sikring af andre aktiver og forpligtelser, kan modregnes med værdi- ændringer på de sikrede aktiver og forpligtelser. Undtagelser til denne bestemmelse kan forekomme på grund af krav andetsteds i loven. I praksis vil der være andre situationer, hvor det ikke vil være påkrævet at anvende princippet i sin yderste konse- kvens. Besidder virksomheden en portefølje af nogenlunde ensartede aktiver, som hver for sig ikke har en væsentlig værdi, vil det være tilladt at vurdere porteføljen som en helhed, hvis kravet om relevans ikke derved tilsidesættes. Det betyder, at en portefølje af ejendomme ikke vil kunne vurderes som en helhed, da disse aktiver hver for sig normalt vil være af væsentlig værdi. Derimod vil fx værdiændringer som følge af valutakursændringer ofte kunne indregnes netto i resultatopgørelsen, selvom disse i sagens natur ofte indregnes brutto på de enkelte balanceposter. En anden specifik undtagelse til kravet om bruttoindregning findes i nugældende § 38 om aktiver med konstant værdi. Da denne omhandler uvæsentlige poster, er den under henvisning til væsentlighedsreglen i stk. 1, nr. 3, over- flødig og er ikke medtaget i forslaget. En gennemført bruttoindregning er altså ikke nødvendig for helt ubetydelige anlægsaktiver, der kan optages med uændret værdi.
Hvor forslaget ikke giver anden anvisning, skal undtagelser fra denne bestemmelse oplyses i overensstemmelse med kravene i forslagets § 11, stk. 3, 2. pkt.
Endvidere indeholder forslaget her en videreførelse af modregningsforbudet i gældende lovs § 8.
Forslagets stk. 1, nr. 9, viderefører gældende lovs § 26, stk. 1, nr. 6, om den formelle kontinuitet. Herefter skal beløbene i foregående års slutbalance (ultimo) svare til beløbene i dette års åbningsbalance (primo). En undtagelse herfra må følge i de tilfælde, hvor praksis ændres, jf. forslagets § 51. Også her gælder oplysningskravet i forslagets
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 887
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease