Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
§ 11, stk. 3, 2. pkt., i det omfang oplysningerne ikke gives i opgørelsen over bevægelser i egenkapitalen, jf. forsla- gets § 56.
Regnskabsår, opstilling og klassifikation, den anvendte monetære måleenhed, metoden for konsolidering samt me- toderne for indregning og grundlagene for måling må ikke ændres fra den ene periode til den anden (reel kontinuitet), jf. forslagets stk. 2. Det betyder, at disse forhold som udgangspunkt skal være de samme fra år til år. Herunder skal fx et tilvalg af opskrivning for materielle anlægsaktiver fastholdes og må ikke uden videre ændres. Virksomhedens valg af regnskabsskema må heller ikke uden videre ændres. Baggrunden er naturligvis, at en ændring af sådanne forhold er et brud på den materielle kontinuitet, som vanskeliggør sammenligning af virksomhedens udviklingsret- ning og -hastighed. Endvidere vil hyppige praksisændringer indebære en risiko for, at relevante forhold ikke repræ- senteres på en ordentlig og fair måde i årsrapporten. Virksomheden skal være meget grundig ved valg af bl.a. metoder for indregning og måling, idet valget øver væsentlig indflydelse på opgørelsen af regnskabsposterne i årsregnskabet. Kravet om et retvisende billede — herunder om relevans og pålidelighed — betyder, at virksomheden har pligt til at vælge de metoder og målegrundlag, der bedst fører til et retvisende billede. Det indebærer måske, at nogle af lovens valgmuligheder med hensyn til metoder for indregning og måling ikke kan benyttes i en virksomhed, fordi dens aktiviteter derved ikke lader sig beskrive på en relevant og pålidelig måde. Forslaget nævner også som afvigelsesmulighed den situation, at der opstår et lovkrav om ændring, eller at en ny standard medfører en lignende situation. Skal virksomheden skifte fra en regnskabsklasse til en anden, kan der også blive behov for at ændre metoder, fordi den nye regnskabsklasse kræver dette. På trods af kravet om, at opstillingsform, metoderne for indregning og grundlagene for måling m.v. ikke må ændres, kan særlige forhold betyde, at virksomheden alligevel er nødt til at foretage ændringer heri. Det kan fx være nød- vendigt ved væsentlige ændringer i omgivelserne — fx koncernforhold — eller i virksomheden internt — fx nye aktivi- teter. Der kan også være tale om, at udviklingen frembyder nye og mere informative metoder, der bedre fører til et retvisende billede af virksomheden. Det er virksomhedens ledelse, der inden for rammerne af kravet om et retvi- sende billede afgør såvel regnskabspraksis som ændringer i regnskabspraksis udfra sit eget skøn over relevans og pålidelighed. Revisor påsér ved sin revision, at ledelsens vurderinger er realistiske og fornuftige i forhold til virksom- hedens aktiviteter. I disse tilfælde skal gives de i forlagets § 11, stk. 3, 2. pkt., krævede oplysninger. I gældende lov får virksomhederne mulighed for første gang efter den 1. januar 1999 at ændre årsrapportens mo- netære enhed til euro uden særskilt at iagttage kravet om et retvisende billede. Denne bestemmelse blev indført for at lette virksomhedernes overgang til euro. Forslaget viderefører denne bestemmelse i § 167. Dette udgør en væ- sentlig undtagelse til hovedreglen, hvorefter ændring kun kan ske, hvis virksomheden bedre viser et retvisende bil- lede på den nye måde. I forslagets stk. 3 bestemmes, at der, hvor en grundlæggende forudsætning kan fraviges, skal gives de i forslagets § 11, stk. 3, 2. pkt., omhandlede noteoplysninger. Fravigelsestilfældene er behandlet ovenfor under hvert af de 10 bestemmelser i stk. 1 og 2.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »§ 11, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
§ 13, stk. 3, ophæves.
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 13, stk. 2, må regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet).
888 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease