Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion. Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol. Stk. 4. Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsen- des til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og virksomhe- der, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering. Stk. 5. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato. Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion. Stk. 4. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol. Lovbemærkninger Forslaget indeholder reglerne for virksomhedens regnskabsår, herunder om længden af regnskabsperioden og mu- lighederne for omlægning. Reglerne er i store træk uændrede i forhold til gældende lovs § 3. Stk. 1 kræver, at regnskabsåret skal omfatte 12 måneder. Hvornår på året 12 måneders perioden starter og slutter, bestemmes i princippet af virksomheden, som skal vælge den periode, der med baggrund i virksomhedens art og omfang bedst fører til et retvisende billede. Stk. 2 giver ligesom gældende lovs § 3 mulighed for, at første regnskabsperiode kan være kortere eller længere end 12 måneder, dog ikke længere end 18 måneder. Denne grænse, der forekommer almindeligt i udlandet, er fastsat for at undgå, at virksomhederne udskyder regnskabsaflæggelsen længere tid end rimeligt på bekostning af regn- skabsbrugeren.
Stk. 3 må ses i sammenhæng med forslagets § 13, stk. 2, som kun tillader omlægning af regnskabsår i særlige til- fælde. Se bemærkningerne til § 13. I disse tilfælde må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder, medmindre
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 893
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease