Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Forslagets stk. 1 fastsætter visse begrænsede rækkefølgekrav til årsrapportens bestanddele. Formålet er at øge årsrapportens overskuelighed. Det betyder, at virksomhederne fremover skal samle beskrivelsen af anvendt regn- skabspraksis i et samlet afsnit. Et krav om placering foran regnskabsopstillingerne gælder for børsnoterede selska- ber i henhold til børsreglerne og følges i øvrigt af størsteparten af de øvrige virksomheder, men er ikke medtaget som et krav i forslaget. Endvidere markeres, at opgørelse over egenkapitalens poster kan være enten en opstilling eller en note. Herved tilgodeses de virksomheder, der vil følge den internationale tendens hen imod at gøre kapital- opgørelsen til en slags sekundær resultatopgørelse og eventuelt endda at kombinere den med denne (totalindkomst- modellen). En sammenblanding er dog ikke tilladt efter lovforslaget. Stk. 2 viderefører det eksisterende krav om, at en modervirksomheds ledelsesberetning også skal indeholde oplys- ninger om koncernen, dog således at det fremover alene er en mulighed. I modsætning til i dag (gældende lovs § 56, stk. 7), kan virksomheden derfor selv vælge, om der skal laves to separate beretninger eller én samlet. For at undgå forvirring om, hvad der er den lovpligtige del, og hvad der er den frivillige del, bestemmes i stk. 3, at de supplerende beretninger, der — frivilligt — medtages i en årsrapport, skal holdes for sig og ikke blandes med de lovpligtige dele. Det bestemmes desuden, at de frivillige dele placeres til sidst i årsrapporten for netop at tydeliggøre forskellen.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 17, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis placeres samlet eller opdeles og medtages i de relevante noter på en systematisk og konsekvent måde.«
Lovbemærkninger Efter § 17, stk. 1, 2. pkt., skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis placeres i et samlet afsnit i årsregnskabet.
I visse tilfælde kan det give et bedre overblik, hvis redegørelsen for anvendt regnskabspraksis ikke placeres samlet, men i stedet opdeles tematisk, og dele heraf medtages i de relevante noter. Hverken regnskabsdirektivet eller IFRS stiller krav om, at redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. En stor del af de danske børsnoterede virksomheder, som anvender IFRS, foretager en opdeling af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis, da virksomhederne skønner, at det giver en bedre præsentation for regnskabsbrugeren. Samme tendens ses også hos udenlandske virksomheder, hvor en opdeling vinder større tilslutning. En sådan opde- ling er således tilladt, når der aflægges årsrapport efter IFRS, men ikke efter årsregnskabsloven. En række virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, har på tilsvarende vis udtrykt ønske om at få mulighed for at opdele redegørelsen for anvendt regnskabspraksis og derved anvende samme praksis som de børsnoterede virksomheder og følge den internationale udvikling. Det foreslås derfor, at § 17, stk. 1, 2. pkt., affattes på ny. Ifølge forslaget vil virksomhederne få mulighed for at opdele og medtage redegørelsen for anvendt regnskabspraksis i de relevante noter på en systematisk og konsekvent måde. Det indebærer, at redegørelsen for anvendt regnskabspraksis enten kan gives i et samlet afsnit eller opsplit- tes, så forskellige dele heraf medtages i de relevante noter, hvis opdelingen bidrager til en forbedret præsentation. Hvis der foretages en opdeling, vil kravet om systematisk og konsekvent opdeling medføre, at beskrivelsen af an- vendt regnskabspraksis medtages i den note, som beskriver regnskabsposten. Fx vil beskrivelsen af anvendt regn- skabspraksis for materielle anlægsaktiver skulle medtages i den note, som er krævet efter § 88, og som beskriver til- og afgange m.v. på anlægsaktiver.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 899
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease