Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 18. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.
Lovbemærkninger Forslagets afsnit II omhandler byggeklodsmodellens nederste regnskabsklasse: Regnskabsklasse A. Denne omfatter virksomheder uden begrænset ansvar samt meget små virksomheder med begrænset ansvar, som omfattes af § 3 eller § 4 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. De grundlæggende regler og placeringskrav i forslagets §§ 11-17 gælder for disse virksomheder, men de implemen- teres kun ved de få regler i §§ 18-21. Disse regler svarer reelt til reglerne for bogføringspligtiges årsregnskaber efter § 2, stk. 2-8, i bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999, der har videreført bestemmelserne i den tidligere bogføringsbekendtgørelses kapitel 2. Efter forslagets § 3, stk. 2, og § 4 er det op til virksomhederne, der skal følge regnskabsklasse A, selv at afgøre, om de vil aflægge årsrapporter i lovforslagets forstand. Vælger en virksomhed ikke at udarbejde årsrapport efter loven, vil det almindeligvis betyde, at der alligevel skal udarbejdes et regnskab, muligvis blot efter skattemæssige principper for at kunne opfylde pligterne efter skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelsen m.v. Regnskabet kan hér give et helt anderledes udsagn end driftsøkonomiske regnskaber. Der kan også være tale om opgørelser til helt andre formål. Er regnskaber og opgørelser udelukkende bestemt til eget brug, må de ikke kunne skabe usikkerhed om, hvorvidt der er tale om en årsrapport efter denne lov. Se her forslagets § 2, stk. 3 og 4, og bemærkningerne hertil. Det fremgår forudsætningsvis af forslagets sidste punktum, sammenholdt med § 135, at årsrapporter for virksom- heder i regnskabsklasse A ikke skal — men naturligvis frivilligt kan — revideres. Det er i øvrigt i disse virksomheder ikke ualmindeligt, at det aftales, at revisor "gennemgår" årsregnskabet, hvorved forstås, at det efterses for korrekt opstilling og indregning m.v., men ikke således at der foretages en revision som sådan. I sådanne tilfælde skal revisor udarbejde og underskrive en erklæring om sit arbejde. Er årsrapporten gennemgået eller revideret, skal revisors erklæring eller påtegning inkluderes i årsrapporten. FSR's Revisionsvejledning nr. 2 indeholder vejledende retnings- linier for gennemgang af regnskaber. Begge erklæringer er reguleret i erklæringsbekendtgørelsen. Virksomhederne i regnskabsklasse A skal efter forslagets § 18 udarbejde et årsregnskab bestående af en ledelses- påtegning, balance og resultatopgørelse suppleret af en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, en opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen samt enkelte noter. Der kræves hverken pengestrømsopgørelse, koncernregn- skab eller ledelsesberetning. I overensstemmelse med byggeklodsmodellen omtales kun de dele, der er obligatoriske, således at disse virksomheder kan henholde sig alene til de almindelige bestemmelser i kapitel 3 og 4 og til de mere konkrete bestemmelser i kapitel 5. Mindstekravene til disse virksomheder sættes ikke højt. Erfaringen viser imidlertid, at mange af virksomhederne i regnskabsklasse A, når de alligevel udarbejder årsregnskaber, anvender regler svarende til regnskabsklasse B, even- tuelt med visse frihedsgrader. Forslaget hindrer dem ikke i dette, snarere tværtimod, da modellen tillader, at virk- somhederne altid kan anvende reglerne i en højere regnskabsklasse, når bare det sker systematisk og konsekvent, jf. forslagets § 7, stk. 5. Virksomheder, der kunne have nøjes med at følge regnskabsklasse A, men som anvender regler fra højere klasser, typisk klasse B, skal ikke nødvendigvis anvende alle reglerne i klasse B, men skal anvende de ønskede regler systematisk og konsekvent. Det betyder, at de skal anvende den ønskede regel i sin helhed — tage det onde med det gode — ved at skulle give de oplysninger, der affødes af at anvende en bestemt metode, og ved at opfylde kravet om konsistens ved at anvende den samme metode på alle de poster, for hvilke metoden er relevant. Opskrives beløb inden for en metode i B, skal eventuelle bindingskrav også følges, hvis de er relevante for den på- gældende virksomhedstype.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 901
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease