Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger til ændringsforslag Ændringsforslaget præciserer, at de nævnte regler (§§ 11-17) også finder anvendelse på virksomheder, der anven- der reglerne i regnskabsklasse A.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 18, 1. pkt., udgår »og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen«.

Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 18, 1. pkt., fastsætter, hvilke bestanddele årsrapporten skal indeholde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, fx personligt ejede virksomheder med personlig hæf- telse. Sådanne virksomheder har ikke pligt til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, men skal følge reg- lerne for regnskabsklasse A, hvis de frivilligt udarbejder en årsrapport, som ikke udelukkende anvendes til virksom- hedens eget brug, jf. § 3, stk. 2. Det foreslås, at kravet i § 18, 1. pkt., om, at årsrapporten skal indeholde en opgørelse over bevægelserne i egenka- pitalen, ophæves for disse virksomheder. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 17, der forenkler kravene i § 56 til egenkapitalopgørelsen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Kravet foreslås dog som nævnt helt ophævet for virk- somheder, som er omfattet af regnskabsklasse A, da kravene til disse virksomheder bør være mindre byrdefulde end kravene til virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, idet der er tale om frivilligt udarbejdede årsrapporter, som ikke skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse.

Ændret ved lov nr. 20 af 1. februar 2007 I § 18, stk. 1, indsættes efter »ledelsespåtegning«: », jf. dog stk. 2«. I § 18 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. § 102, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for børsnoterede virksomheder, der frivilligt aflægger årsrappor- ter, som ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug«.

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i lovens § 102, stk. 3 og 4, jf. forslagets § 5, nr. 6.

Den gældende bestemmelse i § 18 indeholder krav til virksomheder, der aflægger årsrapporter i regnskabsklasse A. Det foreslås at indsætte en bestemmelse i § 18, stk. 2, hvorefter børsnoterede virksomheder, der frivilligt aflægger årsrapporter i regnskabsklasse A, vil være omfattede af reglerne i de foreslåede § 102, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 18 udgår i stk. 1, udgår i stk. 1, 1. pkt., », jf. dog stk. 2« og stk. 2 ophæves.

Lovbemærkninger § 18, stk. 2, foreslås ophævet, idet bestemmelsen foreslås flyttet til § 9, stk. 2. Herefter fremgår alle krav til ledel- sespåtegningen af § 9. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6-9, vedrørende ændringerne til § 9.

902 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease