Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Lovbemærkninger Årsregnskabsloven indeholder ikke specifikke regler for indregning og måling af aktiver og forpligtelser i åbningsba- lancen for en nyetableret virksomhed. Udgangspunktet er derfor, at lovens almindelige bestemmelser om kostpris for identificerbare aktiver og forpligtelser finder anvendelse. I praksis er der imidlertid opstået spørgsmål om, hvordan kostprisen skal opgøres, når der indskydes en bestående virksomhed i en anden virksomhed. Dette er fx tilfældet, når en personlig virksomhed skal omdannes til et kapital- selskab (for eksempel et aktieeller anpartsselskab). Her indskydes den personlige virksomheds aktiver og forpligtel- ser i aktieeller anpartsselskabet. Her har praksis ved stiftelser af virksomheder været, at aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen enten indregnes og måles efter overtagelsesmetoden (til dagsværdier), jf. årsregnskabslovens § 122, eller efter sammenlægnings- metoden (til bogførte værdier), jf. § 123. Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i årsregnskabslovens § 19 som et nyt stk. 2, der præciserer, at virksomheden skal vælge én af disse to metoder ved første indregning i åbningsbalancen. Herefter vil det fremgå klart, at der frit kan vælges mellem disse to metoder. Samtidig præciseres det, at den valgte metode skal anvendes systematisk og konsekvent. Dette betyder, at det ikke er muligt at måle nogle aktiver til bog- førte værdier, mens andre måles til dagsværdier. En sådan blandet model er også i strid med det generelle krav om konsistens i årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Den foreslåede § 19, stk. 2, giver noget større valgmuligheder end de tilsvarende regler i IFRS. Efter den foreslåede bestemmelse kan det nystiftede kapitalselskab således anses som overtagende part, og der kan derfor altid ske om- vurdering af aktiver og forpligtelser til dagsværdi efter overtagelsesmetoden. Overtagelsesmetoden skal anvendes efter IFRS, når en aktivitet overdrages, men efter IFRS kan den nystiftede virk- somhed ofte ikke anses for at være den overtagende part, hvorfor aktiver og forpligtelser i den bestående virksom- hed ikke kan omvurderes til dagsværdi. IFRS indeholder dog ingen specifikke regler i forhold til den situation, hvor samme part kontrollerer både den virk- somhed, som bliver indskudt, og den modtagende virksomhed. Her accepteres det i praksis efter IFRS, at enten overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden anvendes. Ved langt de fleste stiftelser ved indskud af en be- stående virksomhed vil samme part (person) både kontrollere den virksomhed, som indskydes, og det nye kapital- selskab.

Ved anvendelse af dagsværdier skal lovens almindelige regler for beregning af dagsværdi i § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., anvendes.

Der knytter sig særlige problemstillinger til opgørelsen af dagsværdien på virksomhedens forpligtelser. Årsagen er, at det kan være endog meget svært at beregne værdien af en forpligtelse baseret på egen kreditværdighed m.v. Her må det derfor forudsættes, at dagsværdien er det beløb, virksomheden skal betale for at blive frigjort fra forpligtel- sen. Dette fremgår også af definitionen på salgsværdi af en forpligtelse, jf. lovens bilag 1, C, nr. 9, der bliver nr. 11. I henhold til § 37, stk. 1, er en forpligtelses dagsværdi udtrykt ved salgsværdien.

Langt de fleste forpligtelser skal således måles til fordringernes pålydende værdi. Undtagelserne er blandt andet noterede realkreditobligationer, som skal måles til aktuel kursværdi.

Udskudt skat er også en forpligtelse. Denne skal indregnes og måles efter de almindelige regler herfor i årsregn- skabslovens § 47. Beregningen af udskudt skat sker som udgangspunkt efter de samme metoder, som er beskrevet i den internationale regnskabsstandard IAS 12. I forbindelse med en stiftelse vil det dog være tilladt at indregne

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 905

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease