Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
udskudt skat i forhold til alle aktiver og forpligtelser, herunder den udskudte skat som påhviler den goodwill, der konstateres ved stiftelsen. Fravigelsen fra IAS 12 må dog antages alene at skulle ske, hvor en sådan fravigelse er forudsat i anden lovgivning, fx som en betingelse for skattefri omdannelse fra personlig virksomhed til kapitalselskab. Den anden valgmulighed ifølge forslaget er at anvende bogførte værdier ved anvendelse af sammenlægningsmeto- den i årsregnskabslovens § 123. Sammenlægningsmetoden indebærer i korte træk, at der anvendes bogførte vær- dier uden reguleringer til dagsværdi, herunder at der ikke kan beregnes en ny goodwill ved stiftelsen. Sammenlæg- ningsmetoden er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 156, vedrørende ændring af § 123. Ved anvendelse af bogførte værdier skal der tages udgangspunkt i den nystiftede virksomheds regnskabspraksis. Værdien skal således opgøres, som om virksomheden havde ejet aktiverne fra deres oprindelige anskaffelse. Der kan således ikke ukritisk tages udgangspunkt i de faktiske bogførte værdier hos indskyder. Hvis en bygning eksempelvis er 10 år gammel på overtagelsestidspunktet, og der ikke er foretaget afskrivninger på bygningen i denne periode, skal der ske en beregning af de akkumulerede afskrivninger over de 10 år. Herefter skal bygningen indregnes til oprindelig kostpris, fratrukket de 10 års afskrivninger. I helt særlige tilfælde vil det ikke være praktisk muligt at opgøre en pålidelig bogført værdi for et aktiv. Årsagen kan være, at aktivet er anskaffet for mange år siden, og at virksomheden derfor ikke på omdannelsestidspunktet har de fornødne oplysninger til at beregne en bogført værdi efter årsregnskabslovens bestemmelser. I disse helt særlige tilfælde vil virksomheden skulle måle aktivet til dagsværdi, uanset at sammenlægningsmetoden er valgt. Det skal understreges, at anvendelsen af bogførte værdier ved stiftelsen af et kapitalselskab ikke samlet set kan medføre højere værdier end anvendelsen af dagsværdier. Det skyldes, at selskabslovens § 36, stk. 1, nr. 4, kræver, at værdien af nettoaktiverne ikke overstiger dagsværdien.
Uanset at sammenlægningsmetoden anvendes ved indskud af en bestående virksomhed, er der ikke noget krav om, at der skal gives sammenligningstal for perioden, der ligger før overtagelsen af den indskudte virksomhed.
Hvilken regnskabspraksis der vælges i åbningsbalancen, vil have stor betydning for virksomhedens første årsrapport. Oplysningen om, hvilken metode der er anvendt ved aflæggelsen af virksomhedens åbningsbalance, er en vigtig oplysning for regnskabsbrugerne. Det skal derfor fremgå af anvendt regnskabspraksis, hvorledes aktiver og forplig- telser er indregnet og målt i åbningsbalancen, jf. årsregnskabslovens § 53. Det foreslås, at den nye bestemmelse i § 19, stk. 2, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, der fastslår, hvilke be- stemmelser i årsregnskabsloven der gælder for disse regnskabsklasser.
Det nye regnskabsdirektiv indeholder ikke bestemmelser, som specifikt regulerer indregning og måling i en åbnings- balance ved overtagelse af en bestående virksomhed. Der er således tale om national regulering.
Den gældende § 19, stk. 2, videreføres uændret som stk. 3.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Indregner en virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.«
906 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease