Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, skal virksomheder opdele ind- regnede aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger i erhvervsmæssige aktiviteter og ikke-erhvervs- mæssige aktiviteter. Bestemmelsen er især rettet mod enkeltmandsvirksomheder, men omfatter efter sin ordlyd alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. En enkeltmandsvirksomhed er en samlet juridisk enhed, som omfatter både en erhvervsmæssig del og en privat del. Personen hæfter således med sine private aktiver for forpligtelser i erhvervsvirksomheden, ligesom erhvervsvirk- somhedens aktiver også kan anvendes til at dække forpligtelser i den private del. Ved enkeltmandsvirksomheder er det relevant tydeligt at udskille den private del, såsom bolig, lønindkomst m.v., fra den erhvervsmæssige del i virksomheden. Dette kan have stor betydning for at kunne vurdere status og ikke mindst udviklingen i den erhvervsmæssige del, uden at billedet forstyrres af private dispositioner. Det foreslås, at § 19, stk. 3, der som nævnt bliver stk. 4, affattes på ny, således at det fremgår klart af bestemmel- sen, at den alene omfatter enkeltmandsvirksomheder og andre virksomheder, der ejes personligt af en eller flere indehavere, dvs. primært interessentskaber. Herved fremgår det klart, at aktie- og anpartsselskaber, partnerselska- ber og erhvervsdrivende fonde m.v. ikke er omfattet af bestemmelsen. Den eksisterende praksis med, at erhvervsdrivende fonde ikke behøver at opdele deres aktiver m.v. i en erhvervs- mæssig del og en ikke-erhvervsmæssig del, vil herefter have udtrykkelig hjemmel i loven. Opdelingen kan dog være relevant for fonde, som har to klart adskilte aktiviteter, hvoraf én er af rent almenvelgørende karakter, mens den anden er af erhvervsmæssig karakter. Ofte vil der dog være tale om en integration mellem de to dele, hvorfor en opdeling kan være problematisk og præget af tilfældigheder. Selvom der efter forslaget ikke er et krav om opdeling i erhvervsdrivende fonde, vil dette til en vis grad være muligt indenfor lovens almindelige bestemmelser om opstilling m.v. Hvis en fond fx både har udlejningsejendomme og ejen- domme, hvorfra den driver museumsaktivitet, vil det være naturligt, at disse to typer ejendomme præsenteres på separate linjer i balancen, men det er ikke et krav. Bestemmelsen vedrører alene klassifikation i balancen og resultatopgørelsen. Bestemmelsen giver således ikke mu- lighed for at anvende andre principper end lovens for indregning og måling. Bestemmelsen omfatter virksomheder, som — bortset fra en mindre gruppe interessentskaber — ikke er omfattet af det nye regnskabsdirektiv. Bestemmel- sen har således ikke baggrund i det nye regnskabsdirektiv, men er alene en national bestemmelse for præsentation af de ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser. Det foreslås, at ændringen til § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, B, C og D. Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, der fastslår, hvilke bestemmelser i årsregnskabsloven der gælder for disse regnskabsklasser.
Indregning og måling
Gældende bestemmelse § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehave- rens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 907
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease