Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kost- pris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne. 2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammen- ligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Stk. 4. Første gang en virksomhed ikke længere anvender en eller flere af undtagelserne i § 22 b, kan virksom- heden for de poster i resultatopgørelsen, som påvirkes af, at § 37 finder anvendelse, opgøre sammenligningstal for resultatopgørelsen efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, efter den hidtil anvendte metode. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksom- heden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning. Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reg- lerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kost- pris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne. 2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammen- ligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Lovbemærkninger Forslagets afsnit III med §§ 22-77 indeholder de regler, som virksomheder i klasse B skal efterleve udover reglerne i afsnit II for klasse A (§§ 18-21). Imidlertid er reglerne i klasse A af et sådant tilsnit, at det i realiteten kun er sær- reglerne om åbningsbalance og personvirksomheder med flere deltagere, der er relevante for virksomheder omfat- tet af klasse B. Disse bestemmelser suppleres naturligvis med de generelle krav om retvisende billede og grundlæg- gende forudsætninger m.v. i forslagets §§ 11-17. Derfor henvises der alene til § 19, stk. 1 og 3, samt § 20, stk. 2. Desuden kan virksomheder omfattet af klasse B anvende reglerne i klasse C og D, når blot det sker systematisk og konsekvent. Generelt stilles der betydeligt større krav til årsrapporter for virksomheder i klasse B end i klasse A. Det skyldes bl.a., at virksomhederne i klasse B typisk har begrænset hæftelse — aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber, erhvervsdrivende fonde, visse erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber med kapitalselskaber som fuldt ansvarlige deltagere. Bortset fra erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar, omfattet af §§ 3 og 4 i lov om visse erhvervsdrivende virk- somheder, er alle de nævnte virksomheder omfattet af 4. direktiv, der stiller mere end blot minimumskrav til regn- skabsaflæggelsen, herunder også om regnskabsoffentlighed. Direktivets målgruppe er primært selskabsdeltagere og kreditorer i selskaber med begrænset ansvar. I klasse B stilles der detaljerede krav til klassifikation, indregning og måling i resultatopgørelse og balance, ligesom oplysningskravene — noter og ledelsesberetning — også er omfattende. På afgørende punkter er der dog tale om lempeligere regler end dem, der gælder for virksomheder i klasse C og D. I modsætning til klasse A er der fuld regn- skabspligt og pligt til at indsende en revideret årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Samtidig implementerer stk. 1 4. direktivs artikel 2, stk. 1. Bestemmelsen er samtidig basis for implementeringen af 7. direktivs artikel 16, stk. 1, jf. forslagets § 117, stk. 1.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 911

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease