Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 22, stk. 1, fastsætter blandt andet, hvilke bestanddele årsrap- porten skal indeholde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder). Efter den gældende be- stemmelse i 2. pkt. skal revisionspåtegningen indgå i årsrapporten. I forslagets § 1, nr. 48, foreslås det, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B fritages for revisionspligt, hvis de opfylder betingelserne i den foreslåede nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt. De pågæl- dende virksomheder kan dog frivilligt lade årsrapporten revidere, eller de kan lade en revisor afgive erklæring til årsrapporten om andre former for kontrol af årsrapporten i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer samt bekendtgørelsen om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. (erklæringsbe- kendtgørelsen), jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 135 a, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at årsrapporter omfattet af regnskabs- klasse B skal indeholde en revisionspåtegning, hvis der er foretaget revision — lovpligtig såvel som frivillig — af års- rapporten. Har en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt, valgt at lade en revisor afgive erklæring til årsrap- porten om andre former for kontrol af årsrapporten som omtalt ovenfor, skal en sådan erklæring efter forslaget ligeledes indgå i årsrapporten. Sådanne erklæringer fra revisor kan efter forslaget til § 135 a kun afgives af statsau- toriserede eller registrerede revisorer.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 22, stk. 1, affattes således:

»En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, noter, jf. dog § 22 b, stk. 1, og en ledelsesberet- ning. Har en godkendt revisor afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 a, skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 22 a, 22 b og 23-77 finder anvendelse, jf. dog § 137.«

Lovbemærkninger Den gældende § 22, stk. 1, i årsregnskabsloven angiver, hvilket indhold en årsrapport for en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B i det mindste skal bestå af. Desuden angiver bestemmelsen, hvilke regler i årsregnskabsloven som finder anvendelse på årsrapporter for virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B. Det foreslås, at § 22, stk. 1, affattes på ny, således at indholdet af det gældende stk. 1 ajourføres i lyset af de æn- dringer, der med lovforslaget foretages i reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, som omtalt ne- denfor. Den foreslåede § 22, stk. 1, 1. pkt., opregner, hvilke dele en årsrapport i det mindste skal bestå af. Årsrapporten skal som hidtil bestå af en ledelsespåtegning, medmindre virksomheden er fritaget herfor efter den foreslåede nye § 9 a, stk. 1. Sidstnævnte bestemmelse fritager som noget nyt virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C for at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, hvis virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun består af ét med- lem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse. Dette er nærmere omtalt i bemærkningerne til bestemmelsen. Desuden skal årsrapporten som hidtil bestå af balance, resultatopgørelse og noter, jf. dog den foreslåede nye be- stemmelse i § 22 b, stk. 1, der som noget nyt fritager visse virksomheder omfattet af regnskabsklasse B — de så- kaldte mikrovirksomheder, som opfylder betingelserne i den foreslåede nye § 22 a — for at medtage en række noter i årsregnskabet. I den gældende § 22, stk. 1, 1. pkt., nævnes anvendt regnskabspraksis som et eksempel på et notekrav. Dette eksempel er ikke medtaget i den nye affattelse af § 22, stk. 1, 1. pkt., da eksemplet ikke vurderes at have selv- stændig betydning. Der er således ikke tilsigtet nogen realitetsændring med udeladelsen af dette eksempel.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 913

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease