Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Endvidere fastslås det i den foreslåede § 22, stk. 1, 1. pkt., at årsrapporten skal indeholde en ledelsesberetning. Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer til §§ 76 a og 77.
Det har hidtil været valgfrit for virksomhederne, om de vil redegøre for deres væsentligste aktiviteter i en note til regnskabet eller i en ledelsesberetning, jf. den gældende § 76 a. Virksomhederne har hidtil ikke haft pligt til at med- tage en ledelsesberetning, medmindre der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, jf. den gældende § 77. I forslagets § 1, nr. 98, foreslås det, at §§ 76 a og 77 erstattes af en ny affattelse af § 76 a, hvorefter virksomheder omfattet af regnskabsklasse B fremover skal medtage en ledelsesberetning, som beskriver virksomhedens væsentligste aktiviteter, og som redegør for væsentlige ændringer i virksomhedens aktivi- teter og økonomiske forhold, hvis der er sket ændringer i disse. Det er en generel praksis på området, at opfyldelse af krav til ledelsesberetningen kan ske ved at give oplysningen i en note i stedet for, hvis præsentationen i noterne sker under hensyntagen til, at årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde. Se nærmere i de specielle bemærkninger om ændring af årsregnskabslovens §§ 76 a og 77. Den foreslåede § 22, stk. 1, 2. pkt., viderefører med en mindre præcisering den gældende § 22, stk. 1, 2. pkt., om, at hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrap- porten, jf. §§ 135 og 135 a, skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. Formuleringen en statsautoriseret eller registreret revisor er ændret til en godkendt revisor i overensstemmelse med terminologien i revisorloven, som nærmere omtalt i bemærkningerne vedrørende ændring af årsregnskabslovens § 135 a, stk. 1, 1. pkt. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har pligt til at lade årsrapporten revidere, medmindre de er fritaget for revisionspligt, jf. den gældende bestemmelse i årsregn- skabslovens § 135. Hvis en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt, alligevel vælger at lade årsrapporten re- videre, skal revisionspåtegningen indgå i årsrapporten, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt. Det samme er tilfældet, hvis revisor har afgivet anden erklæring til årsrapporten. Den foreslåede § 22, stk. 1, 3. pkt., opregner ligesom den hidtidige § 22, stk. 1, 3. pkt., hvilke regler i årsregnskabs- loven som finder anvendelse ved udarbejdelse af årsrapporter for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, idet henvisningerne til reglerne er opdateret i lyset af de ændringer, som foreslås i dette lovforslag, og som er nærmere omtalt i bemærkningerne til de enkelte ændringer i lovforslaget. Foruden reglerne i regnskabsklasse B, dvs. §§ 22 a-77, skal virksomheder omfattet af regnskabsklasse B følge en række bestemmelser i regnskabsklasse A, jf. byggeklodsmodellen. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B skal således bl.a. som hidtil opfylde de grundlæggende krav til årsrapporten om retvisende billede og grundlæggende forudsætninger m.v. i årsregnskabslovens §§ 11-17, ligesom de skal følge dele af bestemmelserne i § 19 og § 20 om åbningsbalance m.v. Af byggeklodsmodellen følger det endvidere, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B kan vælge at følge regler fra en højere regnskabsklasse, regnskabsklasse C eller D, i stedet for regler i regnskabs- klasse B. Dette skal i så fald ske systematisk og konsekvent. Der er indsat nogle nye regler i regnskabsklasse B, eksempelvis de særlige regler for mikrovirksomheder i §§ 22 a og b. Endvidere er nogle af kravene i de gældende regler i regnskabsklasse B flyttet til regnskabsklasse C, således at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B fremover ikke har pligt til at opfylde disse krav. Det gælder fx krav om udarbejdelse af egenkapitalopgørelse, som i dag følger af § 56. Samtidig er der indført nogle oplysningskrav, som ikke gælder i regnskabsklasse B i dag, fx oplysning om antal ansatte, da det nye regnskabsdirektiv stiller krav om denne oplysning også for små virksomheder. Den foreslåede § 22, stk. 1, 3. pkt., indeholder ligesom den gældende § 22, stk. 1, 3. pkt., en henvisning til årsregn- skabslovens § 137. Det indebærer, at virksomheder, som udarbejder årsregnskab eller koncernregnskab efter de omhandlede internationale regnskabsstandarder, skal anvende bestemmelser i standarderne i stedet for visse be- stemmelser i årsregnskabsloven, når de udarbejder deres årsregnskab eller koncernregnskab. Det drejer sig eksem- pelvis om bestemmelser vedrørende indregning og måling samt langt de fleste krav til oplysninger i noterne. Nær- mere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 930 af 19. august 2014 om anvendelse af internationale regn- skabsstandarder IFRS for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er
914 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease