Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ansøgningerne har hovedsageligt drejet sig om årsrapporter med følgende problemstillinger i forhold til digital ind- beretning: • resultatopgørelse og/eller balance er opdelt på henholdsvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktivi- teter, • årsrapporten indeholder en erklæring fra en intern revisor. Det nye regnskabsdirektiv giver i artikel 9, stk. 4, medlemsstaterne mulighed for at begrænse virksomhedernes ad- gang til at fravige opstillingsskemaerne for balance og resultatopgørelse i det omfang, en sådan begrænsning er nødvendig for, at årsrapporterne kan indberettes digitalt. Medlemsstaterne kan således kræve, at visse eller alle virksomheder alene kan benytte de poster, der er indarbejdet i deres respektive indberetningsløsninger. I forslagets § 1, nr. 40, foreslås det, at denne mulighed i direktivet udnyttes ved at indsætte en ny bestemmelse som § 23, stk. 6, i årsregnskabsloven, der bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler, som begrænser virksom- hedernes mulighed for at fravige skemaernes krav til posterne i balancen og resultatopgørelsen. Bemyndigelsen vil i givet fald blive udnyttet ved, at der fastættes nærmere bestemmelser herom i en bekendtgørelse. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at sikre, at flere — og i yderste konsekvens alle — årsrapporter vil skulle indbe- rettes digitalt, idet mulighederne for efter ansøgning at blive fritaget for digital indberetning vil kunne begrænses eller helt afskaffes.

Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at reducere antallet af mulige indberetningslinjer i taksonomien og dermed give mulighed for større ensartethed i indberetningerne.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne anvendes, hvis det på sigt bliver aktuelt at fremme udviklingen af mere skema- baserede indberetningsløsninger for eksempelvis de mindre virksomheder.

Ved eventuel senere beslutning om udnyttelse af bemyndigelsen vil det være helt afgørende, at der tages højde for virksomhedernes fortsatte mulighed for at give en retvisende præsentation af deres forhold i balancen og resultat- opgørelsen. Forud for Erhvervsstyrelsens eventuelle udnyttelse af bemyndigelsen vil de relevante interessenter blive inddraget. Dette vil naturligt kunne ske ved drøftelse heraf i Regnskabsrådet. Som en konsekvens af den foreslåede nye § 23, stk. 6, foreslås det, at der i § 23, stk. 2, 3 og 4, indsættes en hen- visning til stk. 6, således at det fremgår, at tilpasning af opstilling og benævnelse af arabertals poster skal foretages med respekt af de regler, der udstedes i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 6.

Det foreslås, at den nye bestemmelse i § 23, stk. 6, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.

Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 23 for regn- skabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.

Gældende bestemmelse § 24. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhe- dens aktiviteter. Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det fo- regående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er fore- skrevet i denne lov.

924 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease