Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
års resultatopgørelse. Modtagne forudbetalinger fra kunder skal dog opføres under den dertil beregnede post, med- mindre der modregnes, jf. forslagets § 26.
Da periodeafgrænsningsposterne under henholdsvis aktiver og forpligtelser kan dække over en række særegne for- hold, skal virksomheder i regnskabsklasse C forklare om posternes indhold i noterne, jf. forslagets §§ 88, stk. 2 og 91. Resultatopgørelsen
Gældende bestemmelse § 28. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 28. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.
Lovbemærkninger Bilag 1, C, nr. 10 og 12 definerer elementerne i resultatopgørelsen, nemlig indtægter og omkostninger. Efter defi- nitionerne er indtægter og omkostninger direkte afledt af indregningen og målingen af aktiver og forpligtelser. Det indebærer, at resultatopgørelsen som udgangspunkt kommer til at tjene som en specifikation — en forklaring — af de værdiændringer, der opstår i balancen. Indtægter og omkostninger skal klassificeres — specificeres — i overensstem- melse med skemakravene i bilag 2, skema 3 og 4. Derved får regnskabsbruger lettere ved at lokalisere kilderne til virksomhedens værditilvækst. Forhold, der ikke medfører ændringer i værdien af aktiver eller forpligtelser, får ikke indvirkning på resultatopgørelsens udsagn. Alle værdiændringer i balancen, som medfører ændring i egenkapitalen, vil som hovedregel indgå i resultatopgørel- sen. Der er dog visse undtagelser. Forslagets § 49 afskærer visse indtægter fra at blive indregnet i resultatopgørel- sen, da ikke alle indtægter anses for indtjent. Denne modifikation er et udslag af forsigtighedsgrundsætningen, som stammer fra 4. direktiv. Også visse nærmere specificerede omkostninger må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen. Værdiændringer som følge af indskud og udtræk fra ejerne i form af ændringer i selskabskapitalen og udlodning af udbytte kan ligeledes ikke indregnes i resultatopgørelsen. Baggrunden er, at sådanne værdiændringer ikke har at gøre med virksomhedens præstationsevne, samt at virksomheden i denne sammenhæng traditionelt ikke betragtes som en særskilt entitet adskilt fra ejerne. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 49. Begreberne "omkostninger" og "udgifter" er ofte blevet anvendt i flæng. Der er tradition for i dansk regnskabsprak- sis at benævne periodiserede udgifter for omkostninger, men herudover eksisterer der ikke blandt praktikere en entydig forståelse af begrebernes indhold. Omkostningsbegrebet, som dette er defineret i bilag 1, C, nr. 12, er udtryk for et fald i egenkapitalen forårsaget af en ændring i aktivernes værdi eller en stigning i forpligtelserne. Det følger af definitionen, at omkostninger ikke nødvendigvis opstår i den periode, hvori virksomheden anskaffer ressourcer eller påtager sig forpligtelser. Hvis ikke ressourceanskaffelsen eller forpligtelsen medfører fald i egenkapitalen, er der således ikke tale om en omkostning. Der vil derimod være tale om en "udgift". Udgiften opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden erhverver ressourcer og dermed påtager sig en forpligtelse til at betale for ressourcen. Udgiften svarer beløbsmæssigt til ressourcens kostpris, dvs. det beløb, som før eller siden skal betales. Nogle udgifter vil blive omkostningsført i resultatopgørelsen i det regnskabsår, de er afholdt. Andre vil – som følge af definitionen på aktiver og det grundlæggende periodiseringsprincip — blive indregnet som aktiver i balancen, og først i efterfølgende år blive indregnet som omkostninger i resultatopgørelsen.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 929
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease