Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
som følge af forholdets natur kan være tvivl. Princippet har altid været anset for en nødvendighed for at moderere lederes og ejeres tendens til overoptimisme, og for at beskytte kreditorerne mod, at ejerne får udbetalt for stort et udbytte.
Forslagets § 49 implementerer den anden del af forsigtighedsgrundsætningen ved at regulere, hvilke værdistignin- ger, der kan indregnes som indtægt i resultatopgørelsen.
Det er væsentligt at præcisere, at stk. 3 indebærer, at der skal tages hensyn til alle forudsigelige risici og tab, som er opstået i løbet af regnskabsåret, men som først viser sig efter balancedagen. Der er derfor ikke tale om, at be- stemmelsen kræver — endsige giver mulighed for — at indregne omkostninger, der vedrører fremtiden. Bestemmel- sen er således i fuld overensstemmelse med periodiseringsprincippet i § 13, stk. 1, nr. 6. Det er således fortsat ikke tilladt at indregne fx risici for ændringer i valutakurser. Sådanne reservationer til fremtidige omkostninger kan ske ved at danne en reserve som en særlig post på egenkapitalen.
Uanset stk. 3 ikke omtaler værdistigninger, som først viser sig efter balancedagen, men som klart er indtruffet i regnskabsåret, vil sådanne værdistigninger som følge af det generelle periodiseringsprincip påvirke årsrapporten.
Den gældende lovs § 38, som implementerer 4. direktivs artikel 38 indebærer, at materielle anlægsaktiver samt råvarer og hjælpemidler, hvis værdi er nogenlunde konstant, og som løbende fornys, kan måles til en konstant værdi fra år til år. Her er tale om en særlig undtagelse til de generelle regler om indregning og måling af aktiver hver for sig, jf. forslagets § 13, stk. 1, nr. 8. Da undtagelsen i overensstemmelse med 4. direktiv kun kan anvendes på ube- tydelige poster, er den overflødig, jf. forslagets § 13, stk. 1, nr. 3. Forekommer en sådan ubetydelig post med kon- stant værdi, kan virksomheden altså fortsat undlade at foretage værdireguleringer m.v. også uden en særlig tilla- delse i loven, medmindre der forekommer flere sådanne poster, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvorefter flere forhold, som tilsammen ikke er ubetydelige, skal behandles som betydelige forhold.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 § 33, stk. 1, affattes således:
»Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici og fordele for- bundet med ejendomsretten over aktivet. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 33, stk. 1, skal et aktiv indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt, jf. definitionen på aktiver i lovens bilag 1, C, nr. 1. Både aktiver, som ejes af virksomheden, og aktiver, som ikke ejes af virksomheden — herunder finansielt leasede aktiver — skal indregnes. Definitionen på aktiver i lovens bilag 1, C, nr. 1, kræver således ikke ejerskab til aktivet, men kræver alene, at virksomheden har kontrol over aktivet og har forventning om fremtidige økonomiske fordele. § 33 gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder). Endvidere gælder bestemmelsen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) via henvisningsreglen i § 78, stk. 1, og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
940 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease