Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
4. direktiv stiller ikke krav om ejerskab som betingelse for indregning. Direktivet indeholder heller ikke krav om ind- regning af aktiver, som ikke ejes af virksomheden, herunder finansielt leasede aktiver.
Efter den internationale regnskabsstandard IAS 17, Leasingkontrakter, skal et finansielt leaset aktiv indregnes og måles i regnskabet.
Det foreslås, at små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B fritages for pligten til at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, så denne pligt fremover alene gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Det vil herefter være frivilligt for små virksomheder omfattet af regn- skabsklasse B at indregne sådanne aktiver. Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse i årsregnskabslovens § 33, stk. 1, 2. pkt. , hvorefter virk- somheden kan undlade at indregne aktiver, som ikke ejes af virksomheden, og at der indsættes en ny bestemmelse i § 83 a, der pålægger virksomheder omfattet af regnskabsklasse C at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomhe- den (forslagets § 1, nr. 26). Bestemmelsen i § 83 a vil tillige gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1. Kravet om indregning af aktiver, som ikke ejes af virksomheden, sigter primært på finansielle leasingaktiver. Æn- dringen af bestemmelsen i § 33, stk. 1, samt den foreslåede nye bestemmelse i § 83 a er baseret på definitionen af en finansiel leasingkontrakt i den internationale regnskabsstandard IAS 17, Leasingkontrakter. Virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse B, C og D, skal som hidtil opfylde den gældende bestemmelse i § 64, stk. 2, hvorefter virksomheder, der har indgået lejeeller leasingkontrakter, skal oplyse om disse i noterne til årsrapporten, medmindre de er indregnet i balancen. Denne bestemmelse, som gælder for regnskabsklasse B, gæl- der tillige for regnskabsklasse C og D via henvisningsreglerne i § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 33, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Virksomheden kan endvidere undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter og heraf følgende imma- terielle rettigheder såsom patenter og lignende rettigheder.«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 33, stk. 1, 3. pkt., kan virksomhederne undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder i balancen. Store virksomheder er ikke omfattet af undladelsesmuligheden, idet det efter § 83 er et krav, at de skal indregne udviklingsprojekter i balancen. I det omfang virksomheder, der ikke er forpligtet til at indregne udviklingsprojekter, vælger at gøre det alligevel, anses det for et tilvalg af regler fra en højere regnskabs- klasse, jf. § 7, stk. 5, der bliver til § 7, stk. 6. Det fremgår samtidig af stk. 1, 4. pkt., at andre internt oparbejdede immaterielle aktiver ikke kan indregnes i balancen. I henhold til artikel 12, stk. 11, i det nye regnskabsdirektiv, kan medlemsstaterne tillade, at udviklingsprojekter kan indregnes i balancen. Direktivet definerer ikke nærmere, hvad der skal forstås ved et udviklingsprojekt. Dette over- lades således til medlemsstaterne. De udviklingsprojekter, der kan indregnes som aktiver, er de projekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden uden tvivl agter at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Udvik- lingsprojekter er udvikling af produkter eller processer, som ligger umiddelbart før en påbegyndelse af egentlig er- hvervsmæssig udnyttelse. Udvikling må derfor adskilles fra forskning, der består af mere grundlæggende undersø- gelser med det formål at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt. Sådanne forskningsarbejder kan ikke
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 941
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease