Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
»§ 35 a. Aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2, § 210, stk. 2, og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb sva- rende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten Overført overskud eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses i det omfang, lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på lån og sikkerhedsstillelse samt anden økonomisk bistand, som er ydet i henhold til §§ 211 og 212 i selskabsloven. Stk. 3. Sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven. Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i årsregnskabsloven som § 35 a om optagelse af en bunden reserve under egenkapitalen for lån, sikkerhedsstillelse og anden økonomisk bistand til kapitalejere og ledelse m.v. I § 35 a, stk. 1, 1. pkt., fastslås det, at aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber (kommanditaktieselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand til kapitalejere og ledelse m.v. i henhold til § 206, stk. 2, § 210, stk. 2, og § 214, stk. 1, i forslaget til selskabsloven, skal optage en særlig reserve hertil under egen- kapitalen. Et beløb svarende hertil skal således omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Reserve for udlån og sikkerheds- stillelse«. En sådan post findes ikke i regnskabsskemaerne i dag og foreslås derfor indført heri i forslagets § 1, nr. 37 og 38. Af 2. pkt. fremgår det, at reserven ikke kan elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog 3. pkt. Der er således tale om en bunden reserve. Dette betyder, at et beløb, som svarer til den ydede bistand, ikke kan benyttes til udlodning, andre lån eller anden sikkerhedsstillelse for kapitalejere og ledelse m.v. Reserven kan heller ikke overføres til selskabskapital, da en sådan overførsel ville være at sidestille med indskud af en fordring på en aktionær, hvilket ikke er tilladt efter forslaget til selskabsloven.
Reserven skal dog reduceres i takt med, at lånet, sikkerhedsstillelsen eller anden økonomisk bistand nedbringes eller bringes til ophør, jf. 3. pkt.
Reserven kan også reduceres ved, at et eventuelt udbytte modregnes i et tidligere ydet lån. Hvis reserven skal redu- ceres med udbytte, som forventes besluttet på den kommende generalforsamling, forudsættes det, at aktionæren eller anpartshaveren senest på balancedagen uigenkaldeligt har tilkendegivet at ville acceptere en modregning mel- lem udbyttet og lånet. Det er således en klar betingelse, at reserven også efter udbetalingen svarer til den økonomi- ske bistand, som er ydet på dette tidspunkt. Formålet med at tillade denne form for modregning er at undgå, at aktionærer eller anpartshavere først skal optage et banklån for at indfri deres lån til selskabet, hvorefter de kan få udbetalt et tilsvarende beløb i udbytte, som derefter kan anvendes til at indfri lånet i banken. I denne forbindelse skal der tages hensyn til den udbytteskat, selskabet skal tilbageholde. Der er således alene tale om, at der kan ske en modregning af beløbet efter tilbageholdt udbytteskat i reserven. Det er aktionærernes eller anpartshavernes nettofordring på selskabet, som kan modregnes i reserven. Kravet i stk. 1 om binding på egenkapitalen omfatter ikke skyldforhold, der opstår som følge af kreditgivning i almin- delige forretningsmellemværender, jf. årsregnskabslovens § 35 a, stk. 2, der undtager lån og sikkerhedsstillelse, som er ydet i henhold til §§ 211 og 212 i forslaget til selskabsloven. Disse dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne ka- rakter med uafhængige parter. Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 949
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease