Næstved - Toksværd vagtværn, rapporter 1944-1945 (transkr.)

Sømanden, der var Anfører, han var nemlig en gammel Bekendt af Politiet, idet han tidligere havde været straffet 7 Gange for Vold og Tyveri. En Del andre Tyverier blev ved denne Lejlighed opklaret.

Nr. Tvede, den 26/4 1945

Anton Jensen

Rapport fra Vagtværnet i Toksværd Nr. 49

Torsdag den 26. April Kl. 9.45 udbrød der Ild i et Udhus tilhørende Tømrer Vald. Jensen, Sørup. Ejeren var paa dette Tidspunkt ikke hjemme, men nogle Naboer saa Røgen stige ud igennem Taget. Huset nedbrændte til Grunden og der brændte desuden 1 Tons Tørv, en del Brænde, noget Gavntræ, Redskaber og forskeligt Tømrerværktøj samt 5 Cykler, hvoraf den ene var en trehjulet. Et Stuehus, som stod op til det brændte Udhus var beboet af Ejeren samt en Lejer ved Navn Niels Monsen. Ved Afhøringen forklarede denne Mand, at han var inde i Stuen, da Naboen Gaardejer Joh. Hansen kom farende og raabte: Kan i ikke se, at det brænder i Taget, en Søn af ovennævnte ved Navn Erling Monsen forklarede ligeledes, at han var inde i Stuen hos sine Forældre, de var ved at klæde om, da de skulle have været bort, og at han ikke havde været i Udhuset den Dag. P. Nielsen, Sørup, der havde alarmeret Brandvæsenet forklarede, at et Kvarter efter Opringningen stillede Zone Sprøjt fra Toksværd

Rapport fra Vagtværnet i Toksværd Nr. 50

Frk. Thomsen, ansat hos Handelsgartner Jørgen Petersen, Køng ringede til Vagtværnet i Toksværd Torsdag den 3. Maj angaaende hendes tidligere Husbond Parcelist Alfred Jensen, Toksværd Lodder, der nægtede at udlevere hendes Tøj, bestaaende af Skab, Barneseng m.m. Alfred Jensen fastholdt, at have 25 Kr. til gode for forudbetalt Løn, og som saadan mente at kunne beholde Frk. Thomsens Ejendele. Vagtværnet foreslog nu Alfred Jensen at udlevere de Ejendele, som tilhørte Frk. Tomsen, og det med det betroede, at udbetale Forskud paa Løn maatte blive en privat Sag mellem ham og Frk. Thomsen

Nr. Tvede, den 4. Maj 1945

Anton Jensen

Rapport fra Toksværd Vagtværn Nr. 51

Torsdag de 10. Maj kl. ca. 18 meddelte Tømrer Alfred Olsen, Dysted Vagtværnet, at en Hippomand var paa Vej fra Dysted imod Kalbyriskoven. Lederen af Vagtværnet kørte strak med, og Hippomanden, som var den 52 aarige Vilhelm Emil Sørensen fra Grunderup blev indhentet ved Kalby og erklæret for anholdt, hvorefter der blev ringet til Modstandsbevægelsen i Næstved, som omgaaende kørte ud og tog Manden med til Næstved, hvor han blev interneret.

Nr. Tvede, den 10. Maj 1945

Made with FlippingBook - Online magazine maker