Næstved - Toksværd vagtværn, rapporter 1944-1945 (transkr.)

Torsdag den 24. Maj anmeldte Arbejdsmand Svend Andersen, Hovkrogen i Dysted til Vagtværnet, at han var blevet bestjaalen for en sort Sommerfrakke samt et Par sorte Gummistøvler. Vagtværnet lovede at undersøge Sagen nærmere. En Mand ved Navn Oskar Christiansen, der tjente paa Sparreresholm var tildels mistænkt, da Vagtværnet tidligere har arresteret ham for lignende Tyveri, og da denne Mand forlod sin Tjeneste den 30: Maj d. Aar opsøgte Vagtværnet ham samme Aften hos Gaardejer Valdemar Jensen, Sørup, hvor han havde faaet Plads, hans Ejendele blev undersøgt men uden Resultat, man regner dog med, at der senere hen vil være en Chance ved at undersøge den mistænktes Ejendele.

Nr. Tvede, den 1. Juni 1945

Anton Jensen

Rapport fra Vagtværnet i Toksværd Nr. 58

Onsdag Aften den 30. Maj ringede Kriminalbetjent Christoffersen til Lederen af Toksværd Vagtværn og bad dem køre en Tur til Sparresholm ang: Undersøgelse af Elevernes Værelser m.m. Aarsagen var, at der var anmeldt at være stjaalen et Armbaandsur fra en Foderelev ved Navn Jørgen Egebjerg Larsen 27 Aar gammel. Uret var købt i Herning for 2 Aar siden for en Pris af 136 Kr., da alle Karlene ikke var hjemme, foretrak man ikke at foretage sig noget denne Aften, men Betjenten overgav denne Sag til Vagtværnet med den Begrundelse, at Politiet havde faaet Instruks om kun at havde med de indleveredes Sager at gøre.

Nr. Tvede, den 1. Juni 1945

Anton Jensen

Rapport fra Vagtværne i Toksværd Nr. 59

Torsdag den 31. Maj foretog 2 Mand fra Vagtværnet i Toksværd Undersøgelse paa Sparresholm, Forvalter Nielsen samt 6 Værelser af de faste Folk paa Gaarden, det drejede sig om et Armbaandsur, der var blevet borte den 23. ds., men ved en Fejltagelse fik Fodermesteren ringet til Politiet i Haslev og saaledes tog det for lang Tid inden Husundersøgelsen fandt Sted, endskønt alt nøje blev endevendt fandtes Uret ikke i deres Besiddelse.

Nr. Tvede, den 1. Juni 1945

Anton Jensen

Rapport fra Vagtværbet i Toksværd Nr. 60

Lørdag den 2. Juni anmeldtes til Vagtværnet, at en Bil med paamonteret Generator kørte igennem Toksværd By flere Gange med helt uforskammet Fart. Samme Aften tog Lederen af Vagtværnet til Ravnsbjerg hos Parcelist Joh. Olsen, som var Ejer af nævnte Køretøj.

Made with FlippingBook - Online magazine maker