Kapitel 8 Pengestrømsopgørelse
skifter klassifikation fra likvider til et mellemværende med den enhed i koncernen, som er indeha- ver af hovedkontoen.
Deltagerne skal i denne ordning vurdere, om indeståendet på bankkontoen, opfylder definitionen på likvider eller ej.
Da kriterierne for klassifikation som likvider skal fortolkes restriktivt, er det kun undtagelsesvist, at definitionen på likvider vil være opfyldt for en "physical" cash pool-ordning, som i stedet klassi- ficeres som tilgodehavender eller gæld hos tilknyttede virksomheder i både pengestrømsopgørelse og balance. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at noteoplyse, at mellemværendet ved- rører en cash pool-ordning, herunder med beskrivelse af de særlige vilkår, som gælder herfor. Præsentationen af årets nettopengestrøm fra cash pool-ordninger, der ikke kan klassificeres som likvider i pengestrømsopgørelsen, afhænger af den faktiske anvendelse og karakteristika af cash pool-ordningen, jf. beskrivelserne ovenfor.
Hvis mellemværendet anses som en del af virksomhedens fremmedfinansiering, kan dette indikere, at nettopengestrømmen skal præsenteres som finansieringsaktivitet.
Anvendes cash pool-ordningen i al væsentlighed til ind- eller udbetalinger fra handel med koncern- selskaber (tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser eller leverandørgæld), kan dette indikere, at nettopengestrømmen skal præsenteres som driftsaktivitet.
Ikke-likvide transaktioner Præsentation i pengestrømsopgørelsen kræver, at der er tale om transaktioner med likviditetsef- fekt. Transaktioner uden likviditetseffekt vil kun blive afspejlet i pengestrømsopgørelsen via regu- lering af periodens resultat i de tilfælde, hvor den indirekte metode anvendes.
Transaktioner uden likviditetseffekt skal udeholdes af pengestrømsopgørelsen. Som eksempler på transaktioner uden likviditetseffekt kan nævnes:
▪ Køb af aktiver, der er fuldt finansierede, fx indgåelse af finansielle leasingaftaler af virksom- heden, som anvender IAS 17 Leasing som fortolkningsgrundlag, eller leasingaftaler, der ind- regnes i balancen af virksomheder, der anvender IFRS 16 Leasing som fortolkningsgrundlag. ▪ Køb af virksomhed ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter, fx i omstruktureringssituatio- ner, såsom fusion eller spaltning efter book value-metoden, hvor der udstedes egenkapitalin- strumenter til ejerne. ▪ Gældskonverteringer/gældseftergivelser, der har karakter af transaktioner med kapitalejere, fx i form af koncerntilskud. EY's holdning IAS 7 kræver, at væsentlige transaktioner uden likviditetseffekt oplyses i noterne til årsregn- skabet. Af hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov er det EY's holdning, at som mi- nimum bør væsentlige transaktioner uden likviditetseffekt oplyses i noterne til årsregnskabet. Leasingaftaler eller køb af fuldt finansierede aktiver kræver som udgangspunkt, at virksomheden ikke direkte anvender årets tilgange på materielle anlægsaktiver fra anlægsnoten eller gældsfor- pligtelserne direkte fra balancen ved opgørelse af årets pengestrømme. Leasingaftaler, der indregnes i balancen, medfører, at virksomheden foretager en investering og får et aktiv i balancen samt optager et lån (nutidsværdien af leasingydelsen). Dette medfører ingen pengestrøm og skal derfor ikke vises i pengestrømsopgørelsen. Først når leasingydelsen betales, vil leasingtransaktionen blive medtaget i pengestrømsopgørelsen under finansieringsaktivitet.
Leasingaftaler eller køb af fuldt finansierede aktiver
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 145
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease