N
æ
s
t
v
e
d
T
i
d
e
n
d
e
.
S y d s j æ l l a n d s F o l k e b l a d .
N r. 103.
Lørdag Morgan den 5. Maj
D a n m a r k e r
T y s k K a p i t u l a t i o n m e d V i r k n i n g f r a L ø r d a g M o r g e n K L 8
N y t d a n s k M i n i s t e r i u m d a n n e s p a a b r e d B a s i s m e d V i l h . B u h i s o m S t a t s m i n i s t e r , C h r i s t m a s M ø l l e r s o m U d e n r i g s m i n i s t e r
Montgomerys Tropper gik over den danske Grænse i Nat I Kolding var der Ildkampe foran Domhuset en halv Time efter Meddelelsen fra London pOR ET KVARTER SIDEN gik Montgomerys Tropper over hedskymperne op i Nabolaget af Dom- huset hvor der sidder en Del pollUske Faiifce som Tysktme har sat fast
D e t h i s t o r i s k e T e l e g r a m
o m K a p i t u l a t i o n e n
Feltm arskal Montgomerys Meddelelse \\\ General Eisenhower
den dansk-tyske Grænse ved Krusaa med store Panserafde- linger, meddeltes det til os i Nat Kl. 0,30 fra Kolding. Kolding er allerede i Nattetimerne ved at træffe Forberedelser til at modtage Befrierne. Da Meddelelsen om Montgomerys Tropper naaede frem, blev der endeløs Jubel i Byen. I Bladenes Telegramopslag blev den første lakoniske Meddelelse bragt, og paa et Øjeblik var den spredt over hele Byen, hvor man i Løbet af kort Tid havde sikret sig Mængder af en- gelske „Union Jack", der, naar Dagen gryer, vil vaje overalt Side om Side med Dannebrog og „Stars and Stripes", og Byens Orkester fik straks Besked om at holde sig klar ti! Mor- gendagens Velkomst. Men Aftenen havde været bevæget i Kolding. En halv Time efter Medde- lelsen fra Londons Radio, dukkede Frl-
undei deres Knæaættelse af Friheden i Danmark. Det kom til en kortere Ildkamp mellem Frihedskæmperne og de tyske Vagter ved Domhuset. Der blev herunder,baade skudt og kastet med Haandgranater, og der har for- mentlig været Tab paa begge Sider. I de sønderjydske Byer er det ikke kommet til Episoder.
L o n d o n , F red a g A fte n K l 2 0 ,3 5
F e ltm a rs k a l M o n tg om e ry har med= delt General Eisenhower, at alle tyske S tyrker i H o lla n d , N o rd v e s tty skland og Danmark, inklusive de frisiske Øer, har overgivet sig til 21. A rmégruppe med V irk n in g fra K l. 8.00 dobbelt britisk Sommertid. Denne Overgivelse paa Slagmarken omfatter de Styrker, der nu staar overfor 21. A rm é g ru p p e paa den nordvestlige Flanke.
K o n g e n t a l e r i R a d i o e n i D a g
S t a t s m i n i s i e r B u h i r e t t e t e n H e n v e n d e l s e
t i l d e t d a n s k e F o l k
København, Fredag (RB). Maar den officielle Anmodning fra Kongen til Statsminister Buhi * ’ om at danne ny Regering foreligger — hvilket ikke var Tilfældet endnu ved Midnat —, hvor den dog ventes hvert Øjeblik, vil de til- stedeværende Medlemmer af det nye Kabinet træde sammen til en kort orienterende Drøftelse af den foreliggende Situation, og i Mor- gen Kl. 9 er de indkaldt til et nyt Møde i Udenrigsministeriet paa Christiansborg. I Løbet af Formiddagen i Morgen ventes det nye Ministerium udnævnt, saaledeg at Kongen kan give Meddelelse herom i en Udsendelse i Radioen i Morgen Middag, hvor ogsaa Statsminister Buhi saa vil rette en Henvendelse til det danske Folk. Kongens Henvendelse kommet København, Fredag (RB). Officielt meddeles: lians Majestæt Kongen har i Dag rettet en Henvendelse til fhv. Statsminister Buhi om at danne en ny Regering. Kongen til Rigsdagens Fællesmøde Ft historisk Møde mellem Konge, Regering og det danske Folks Talsmænd
dets Sammensætning har ønsket at give det den bredest mulige Bag- grund i det danske ^olk. Paa dette Tidspunkt skal der ikke gives en nærmere Omtale af de enkel- te Medlemmer af den ny Regering. De ni Medlemmer, der i egentlig For- stand hidrører fra de under Besættel- sen samaarbejdende Partier, er alle kendte hver især for en Aarrækkes — kortere som længere — Deltagelse i det politiske Arbejde. Venstres to Medlemmer, Knud Kristensen og E ri k Eriksen, har paa For- haand faaet den stærkeste og enstem- mige Tilslutning og Tillidserklæring fra Venstre paa Rigsdagen og Hoved- ledelsen af Venstres Landsorganisa- tion ved deres Indtræden i Regerin- gen. Nævnes skal det ogsaa, at den ny Minister for offentlige Arbejder, Carl Pe tersen, Aagerup, har sin politiske Hjemstavn i Præstø Amt, oprindeMg valgt i Store Hedinge- Kredsen og ved sidste Valg i Næst- ved-Kredsen. Hvad de ny Ministre udenfor de un- der Besættelsen samarbejdende Par- tier angaar, er en Række af dem vel- kendte nok af Offentligheden. And:e derimod kun kendt af mindre Kredse. Den ny Justitsminister, ORS. N i e l s - Bue h-J e ns e n vil bliv*
Alle Kirkeklokker ringer Kl. 8 København, Fredag (RB). I ørdag Morgen fra Kl. 8 til “ Kl. 9 vil der blive ringet med alle Landets Kirkeklokker
M i n i s t r e n e s a m l e t
p a a C h r i s t i a n s b o r g
P o li t is k e F o r h a n d lin g e r , h v o r o g s a a d e l e d e n d e E m b e d s m æ n d d e lt a g e r
P r o k la m a tio n Ira E isenhow er Paris, Fredag. (RB.) Det allierede Hovedkvarter meddeler: I en Proklamation fra den øverstkommandereride, General Eisenhower, hedder det: Tysker- ne er blevet gennembankede, og enhver Overgivelse, der udebli- ver nu, skyldees deres egen eller deres Føreres Stupiditet. De ty- ske Styrker i Vest er opløst. De ved, at de er slaaet.
Blandt de tilstedeværende saas Ole Bjørn Kraft, Hedtoft Hansen, H. C. Hansen, Carl Petersen, Dr. Mogens Fog og cand. mag. Frode Jacobsen, Fibiger og Alfred Jen- sen. Til Stede ved Forhandlinger- ne var endvidere en Række mini- serielle Embedsmænd, saaledes bl. a. Direktør Svenningsen, Udenrigsministeriet, Departe- mentschef Andreas Møller, De- partementschef Koch, Socialmi- nisteriet, Afdelingschef Wassard, Udenrigsministeriet, m. fl. Da Meddelelsen om Kapitula- tionen indløb gennem B. B. C., (iFortawtl« Side 2).
København, Fredag. (RB.) Aftenen igennem har der paa Christiansborg, hvorfra Lyset straalede fra alle Vinduer, været ført en Række Forhandlinger, der koncentrerede sig om Uden- rigsministeriets Lokaler, og hvor Statsminister Buhi, der skal dan- ne den nye Regering, var i For- bindelse med forskellige af de nye Regeringsmedlemmer. I Af- tenens Løb mødte flere og flere af disse op, og de, der endnu ikke var kommet ved 23-Tiden, for- søgte man at faa fat i ved at sen- de Luftværnets og Ministeriets Biler od efter dem.
hold, med Folketingets og Landstin- gets Medlemmer samt en Række sær- ligt indbudte, saaledes at denne For- samling vil udgøre en fuldgyldig Re- præsentation for det danske Folk, der hair staaet og vil *staa sammen om Danmark. De ny Ministre. Det fremgaar af Meddelelsen om det nye Ministerium, at man igennem
Der vil 1Løbet af Tirsdagen blive et historisk Møde paa den danske Rigs- dag. Efter Kongens Udnævnelse af *it ny Ministerium vU dette træde from for Rigsdagen, som atter træder gammen for første Gang siden SKæ- ririgsdagen dem 29. August. Kongen kommer til stede i Rigsda- gens Fællessal sammen med det før- ste Ministerium Bphl ander frie For-
(Fortsættes Side 2).
m i
Lørdag Morgen den 5. Maj
Side 2
B e f r i e l s e n * 1 mere end fem Aaar har det danske Folk og Land været lagt i Lænker. Som de lange og trange Tider er gaaet, blev Lænkernes Knugen og Tryk haardere og fa- stere. Endelig er Lænkerne fal- det. Dagen, vi alle har længtes frem til og drømt om i disse mørke, tunge Aar, er oprundet. I en Foraarsnat kom XJfreden ind over Danmark — ingen ærlig dansk Kvinde og Mand opgav Haabet og Troen paa, at det paa- ny fluide blive rigtigt Foraar i Danmark, og at Sommeren fulgte efter. I en Majaften, der varslede Sommeren, kom Befrielsen. Fri- heden og Menneskeligheden hol- der atter sit Indtog i det Land, der er vort. Portene i Besættel- sens Fængsel slaas op, og endnu delvis blændet træder det danske Folk i Dag ud i og ind under Fri- hedens gyldne og livgivende Sol. Det er den lykkeligste og rigeste Stund i vort Folks Historie. Som det hed. for 25 Aar siden i en anden af det danske Folks samlende-og lykkelige Stunder — Genforeningen — samler vi os aTle om Digterordene: A lt, hvad Fæ drene har kæ m pet, M edrene har græ dt, har den H erre stille lem pet, saa v i vandt vor Ret. Frelste fra den truende Udslet- telse staar vi med denne Tak. • Alle Danskes Tanker, fulgt af de taknemmeligste Følelser gaar dertil paa denne Dag til vor Konge. Mandigt og trofast har han staaet i Spidsen for sit Folk, har præget os med sin sikre Tro, med sit lysende Eksempel som en Ledestjerne. Saaledes som vor Konge har baaret den tunge Byr- de og vist sin ukuelige Livsvilje, skønt Sygdom en Tid bragte de alvorligste Trusler mod ham, for- enes vi i Takken og Glæden over, at det blev Kongen forundt sam- men med Dronningen og Kongens Hus, der saa trofast stod ham bi, at opleve den nye Dag for sit Folk og Land. 1 den genvundne Friheds Mor- genrøde gaar Tankerne ikke mindre til de Magter, hvis sejr- rige Kamp har muliggjort ogsaa vor Befrielse. Tunge Ofre har disse frygte A lige Aar krævet — ogsaa i vort Land. Hvor store og omfattende kan ikke gøres op i Dag. Det gæl- der Landsmænd ude i Verden — Sømænd og Fiskere, der virkede for Danmarks Befrielse, og det gælder de danske Kvinder og Mænd, der satte Livet til i Røg- teisen af deres Kald og Gerning herhjemme, de mange, der mi- stede Førlighed umder Krigens Bølgeslag ind over vort Land eller mærkedes i Gestapos Celler og Koncentrationslejrenes Ræds- ler. I Danmarks kommende Dage vil disse og deres efterladte ikke blive glemt i Fædrelandets Tak. m Aandeligt har der været me- get og tungt at bære i disse Aar. Materielt er der krævet Ofre, store og svære. Men sammenlig- net med saa mange af Europas Folk og Lande er vi sluppet naa- digt over for deres Lidelser og Tab, som vi ikke kan fatte. Paa Danmarks store Glædes- og Fri- hedsdag styrkes vi af, hvad Sam- menhold og Udholdenhed har kunnet bære - i Bevidstheden om, at Fremtidens Problemer og Van- skeligheder ikke gaar vor Dør forbi eller løber fra os. Saaledes som vi har baaret Fornedrelsens og Ydmygelsens Kaar, skal og maa vi bære Befrielsens Glæde og Tiden, der følger med sine Krav. Et nyt og bedre Danmark skal bygges op i Fællesskabets Navn og Sammenholdets Aand og paa Rettens Grund. I Ufredens Aar er det nationale Samn%enhold og vore Retfærds-Idealer anfaldet; der var Kredse, om ikke store, der satte sig udover Lands- mandsskab og dansk Retsopfat-
Dr. Best bekræfter Kapitulationen Med Henvisning til Øagsbefaling fra Donitz K øbenhavn, Fredag (RB). ige ved Midnat kom Udenrigsministeriet atter i Forbindelse med l; Dr. Best og fik Kapitulationen bekræftet, idet Dr. Best henviste til en Dagsbefaling fra Storadmiral Doenitz. T r o p p e r n e f o r b l i v e r u n d e r V a a b e n i d e r e s S t i l l i n g e r L
telse, traadte i Fjendens Sold og lod sig friste af Judos-Penge. Det var og bestaar som det mør- keste Kapitel i Danmarks Fri- hedskamp. Med disse skal der gøres op — ikke ved Selvtægt og Lovløshed, ikke ved at rejse Ha- dets og Hævnens Flammer, men paa Rettens Grund og i Pagt med vort nationale danske Fæl- lesskab. I Sejrens og Oprejsningens Dage hævder det danske Folk sin Arv fra Fortiden, sine Idea- ler for et Menneskelighedens og et Rettens Samfund — de Idea- ler, der i Dag staar som den rette og egentlige Sejrherre over Diktaturets og Tyranniets frem- mede og onde Magter.
Da de tyske Generaler overgav sig til Montgomery En Ceremoni, der varede 5 Minutter. — En Million Tyskere havde overgivet sig.
London, Fredag. (RB.) Om de tyske Troppers Overgivelse til Montgomerys 21. Hærgruppe meddeler den engelsk-amerikanske Radiokorre- spondent videre: Den tyske Overgivelsesdelega/tion omfattede endvidere von Friedeburgs Stabschef, Kontreadmiral Wagner og General Kienzls Stabschef, Major Frieder. Denne Gruppe Officerer blev ført til Montgomerys Felthovedkvar- ter. Montgomery traadte ud af sit Kvarter og besvarede de tyske Office- rers militære Honnør — Ikke Nazi- — Vi kommer fra Feltmarskal Busch for at anmode Dem om at ak- ceptere Overgivelsen af 3 tyske Hære, der for Tiden trækker sig tilbage for Russerne i Mecklenburg-Omraadet. Vi er meget bekymret med Hensyn til Forholdene for de tyske Civilpersoner, der er paa Flugt for den russiske Fremrykning. Vi anmoder Dem om at akceptere disse 3 Hæres Overgivelse. I Mellemtiden var Frokosttiden inde, og de tyske Officerer "blev sendt bort for at spise for sig selv. Generaladmiral von Friedeburg brast i Graad, da han forlod Montgomery, og han gTæd under hele Frokosten. Efter Frokostens Afslutning kaldte Montgomery Tyskerne tilbage for at føre yderligere Raadslagninger. Under disse afleverede han sit Ultimatum. Han sagde til Tyskerne: — De maa forstaa 3 Ting: 1) De maa betingelsesløst til mig overgive alle tyske Styrker i Hol- land, Friesland, paa de frisiske Øer og paa Helgoland samt alle andre Øer, Slesvig-Holsten og ■Danmark. 2) Naar dette er sket, er jeg rede til at drøfte Enkelthederne med Hen- syn til Deres Overgivelse, hvad vi vil gøre med disse Tropper, der har overgivet sig, hvorledes /i vil besætte de paagældende C-nraa- der, hvorledes vi vil behandle Ci- vilbefolkningen o. s. v. Hvis de ty- ske Hære, der kæmper mod Rus- serne, vil overgive sig, maa det ske til Sovjetunionen. Denne Sag vedkommer ikke mig. Jeg har in- tet at gøre med Begivenheme paa min Østflanke. Det er Russernes Sag. De maa overgive sig til Sov- jet-Hærcheferne. Sagen er sluttet. Da Montgomery spurgte Tyskerne: — Er De rede til at overgive Styr- kerne paa min nordlige og vestlige Flanke, nemlig Styrkerne mellem Ly- bæk og Holland og de Tropper, der støtter dem, f. Eks. 1 Danmark? Tyskerne svarede Nej! Men tilføj- ede atter, at de nærede Bekymring for den tyske Civilbefolkning paa den nordlige Flanke. VI vil gerne opnaa en eller anden Overenskomst med Dem for at redde Civilbefolkningen for blo- dige Kampbegivenheder. De tyske Officerer fremsatte der- efter Forslag om et kompliceret mili- tært Program for de førstkommende Uger. I dette Tidsrum skulde 2. briti- ske Hær rykke langsomt frem, me- dens de tyske Tropper skulde trykke sig langsomt tilbage. Montgomery svarede: Nej, jeg vil ikke diskutere, hvad jeg agter at gøre i Fremtiden. Den britiske Feltmarskal gik nu over til Offensiven. — Jeg gad vide, erklærede han, hvorvidt De kender Kampsituationen paa Vestfronten? Feltmarskallen lagde sit operative Feltkort frem. De tyske Officerer var lamslaaet over de allieredes Frem- skridt i Øst og Vest. Mit 3. Punkt er: Hvis De Ikke vil gaa med til Over- givelsen, vil jeg fortsætte Krigen, og jeg vil gøre det med Glæde. Alle Deres Soldater og Clvdlper- soner vil maa*ke blive dræbt. • Tyskerne svarede, at de var kom- met udelukkende med det Formaal at anmode Feltmarskallen om at akcep- tere Kapitulationen af de tre Hære, der ønskede at overgive sig. De var ikke bemyndiget til at imødegaa Montgomerys Krav, men kunde dog gaa med til, at to af Officererne blev tilbage, medens de andre to forelagde nye Kapitulationsbetingelser for deres overordnede. (Fortsat fra Forsiden). mvde Udenrigsministeriet endnu ikke faaet nogen officiel Medde- lelse fra Tyskerne, og dennefore- ligger endnu ikke; men Kl. ca. 21,30 var Direktør Svenningsen fra Udenrigsministeriet i Forbin- delse med Dr. Best, der erklære- ce, at han afventede Anvisninger fra Storadmiral Dønitz. Honnør — og spurgte: — Hvad ønsker De? Tyskerne svarede: Ministrene samlet -
Akcepteret Kl. 16 1 Gaar begav Generaladmiral von Friedeburg og Major Frieder sig tilbage til de tyske Linier. De vendte tilbage i Dag Kl. ca. 17 og meddelte, at de fuldstændig akcepterede betin- gelsesløs Overgivelse. Da den tyske Delegation var ankommet, tordnede allierede Flyvemaskiner hen over deres Hoveder I nordvestlig Retning, Idet der forelaa Meldinger om, at Tyskerne for- søgte at undslippe til Norge, Sverige og Danmark. Der ahkom yderilgere en tysk Officer, nemlig Oberst Pollak, der tidligere har været Medlem af Feltmarskallens Stab. von Friede- burgs Ansigt var graat og ubevæge- ligt. Kienzl bar Monocle. Montgomery lod de tyske Officerer vente. Han traadte derefter Ind med Ka- pitulationsbestemmelserne 1 sin højre Haand og udtalte: Jeg vil nu læse Kapltulatlonsbestemmelserne op. De tyske Officerer sad som Statuer uden at vise nogen som helst Bevægelse. Da Oplæsningen var afsluttet, under- skrev Tyskerne en for en, de sagde Ikke et Ord. Derefter underskrev Montgomery. Hele Ceremonien varede ca. 5 Minutter, og 1 Million Tyskere havde overgivet sig. Ordre til de tyske væb- nede Styrker. Fra 5. Maj 1945 Kl. 8 tysk Sommertid: Vaabenhvile overfor Feltmarskal Montgomerys Styr- ker. Den omfatter alle Enheder af Hæren, Krigsmarinen, Luft- vaabenet og Waffen SS i Hol- land, Friesland, i nklusive de vest- og østfrisiske Øer og Hel- goland, Slesvig-Holsten og Dan- mark. Styrkerne forbliver med deres Vaaben i deres Stillinger. Trans- port af Krigsmarinen, der er un- dervejs, fortsættes. Ingen Øde- læggelser, Sænkning af Skibe el- ler Proklamationer. Alle Forraad sikres. Lydighed og Disciplin op- ret holdes med jemhaard Strepg- hed. Yderligere Ordre følger. KEITEL, Generalmarskal. London, Fredag (RB). Torpedo- og Beaufighters har ført deres største og udbytterige- ste Slag i Krigen i Gaar mod ty- ske Flaade- og Handelsskibe i ske Flaade- og Handelsskibe, soan forsøgte at undsippe til Norge, meddeler Luftfartsministeriet. Ifølge de første Rapporter blev to Skibe antagelig sænket, me- dens 38 blev efterladt i Brand el- ler stærkt beskadiget paa anden Maade. Skibene' omfattede lige' fra store Tankskibe til Motor- skibe. Dette Slag blev ført, efter at Rekognosceringsmaskiner hav- de meddelt, at et stort Antal Skibe af aJHe Slag« var paa Vej bort fra Tyskland i en Stribe, der gik fra Nord for Kiel gennem lille Bælt og Store Bælt. D tt samlede Resultat London, Fredag (R. B.) TI tyske Skibe Wev ifølge Reuter sænket og 60 Skibe beskadigede af det britiske Luftvaaben under de 1 Dag foretagne fortsatte Angreb paa Re- sterne af den tyske Fragtsktbsflaade paa Flugt til Danmark og Norge fra Østersøkysten*. En Fragtdamper paa 10.000 Brt. blev angrebet hele Dagen og gjart manøvredygtig. Seks Typhoon-Masklner, der er indrettet til Affyring af Raketter, sænkede et Fartøj paa 2000 Brt, en Slsebedamper og to Pramme samt beskadigede otte andre Fartejer. Da Spltflre-Masklner angreb et Motorskib paa 800 Brt., eksploderede det med saa stor Vold- somhed, at den ene Vinge af en af Spltfire-Axmaskinerae blev revet af og Maskinen gik tabt sammen med Flyveren. Stort S la g m o d d e ty s k e S k ib e
Udenrigsministeriet meddeler Den tyske Rigsbefuldmægtige- de har meddelt Udenrigsministe- riet, at Storadmiral Doenitz har afgivet følgende Befaling for de tyske Tropper i Danmark: Vaabenhvile fra Kl. 8 Morgen
Lørdag den 5. Maj. Trapperne forbliver under Vaaben i deres Stillinger (Kaserner etc.) Materiel og Forraad sikres. Dette betyder, at Afvæbnings- forsøg vil blive mødt med væb- net Modstand.
K u n D r e s d e n t i l b a g e Resterne af den tyske Hær foran Tilintetgørelse eller Overgivelse
London, Fredag. (RB.) Reuter meddeler: F ELTMARSKAL M o n tg o m e r y s britiske Styrker har nu Ikke læn- gere nojtan Front. De tyske Arméer har betingelsesløst overgivet sig 1 Holland, Danmark og hele Nordvest- tyskland. Dette medfører, at ca. 110,000 Mand tyske Tropper i Dan- mark er ude af Krigen. Dertil kom- mer ca. 100,000 Mand mellem Amster- dam og Wflhelmshaven.
Kampen er blevet opgivet S Dage efter, at de tyske Arméer 1 Italien overgav sig til Montgomerys tidligere Chef, Feltmarskal, Sir H arold Alexan der. Tyskerne har nu kun absolut Kontrol over-én stor tysk By, nemlig Dresden, og løs Kontrol over lam 3600 af Tysklands 200,000 Kvadratmil. I . de øvrige Omraader staar Resterne af den tyske Hær over for fnldstæoldg Tilintetgørelse eller Overgivelse.
Krigens s id ste S lag Der meldes om stærk Modstaad i Czekoslovakiet
V. Buhi, der for anden Gang bliver Statsminister. Første Gang blev han som beken'dt tvunget bort efter Krav fra tysk Side.
lierede Arméer, og gennem denne Aab- ning strømmer tyske Kolonner ind I Østrig. General,Pattons Styrker staal kun ca. tre Miles fra Llnz. Tredie amerikanske Armés Tropper, der er trængt ind 1 Czeko-Slovakiet Nord foi Donau, melder om haard Modstand Det er kommet til det første vtritellge Kampe siden rattons aannede sin c Donau-Offenslv. Tyskerne bar den For- del, at de raader over udmærkede For- svarsstillinger 1 Bjergene, hvor der na raser Snestorme.
London, Fredag (R. B.) Reuters særlige Korrespondent hos , 3. amerikanske Armé meddeler: Den sidste tyske Kampstyrke 1 det centraleuropæiske Omraade anslaas til 2, 8 Million Mand, ca. 50 Divisioner Syd for Berlin. Denne Krigs sidste Slag vil saodsynUgsvls Mive udkæm- pet i Czeko-Slovaklert, der nu er næ- sten fuldstændig omringet af de rus- siske og amerikanske Arméer. Kun en Aabning paa 70 Miles langs Creko- Slovaklets Sydgrænse skiller de al-
Kongen til Rigsdagens Fællesmøde (Fortsat fra Forsiden)i mødt med den største Tillid til Vare- tagelsen af de store Opgaver. Ubetin- get Tillid og Agtelse nyder han i alle Juristers Kreds. I en Aarrække har han været Sekretær for Det danske Sagførersamfund. Det lyder Ikke af saa meget, men det er en Nøglestil- ling af Format for hele den Stand og her sorri blandt mange andre — Dom- mere og Embedsmænd og andre, Ger- ningen har ført ham i Samarbejde og Forhandling med, værdsætter man højt og i fuldeste Maal hans Dygtig- hed, udtrykt gennem hans udpræge- de Retfærdighedssans, skarpe Opfat- telsesevne, Nøgternhei og Ro 1 For- bindelse med megen Haandfasthed, naar Beslutningen tages og sættes i Værk. Professor M o ge n s Fog — kendt er han som en fremragende Forsker og Lærer i Medicinen, anerkendt og højagtet er han blevet for sin Indsats 1 Frihedsbevægelsen. I lang Tid un- der Besættelsens mørkeste Skygger maatte han leve „under Jorden", blev paagrebet af Gestapo-Mænd under en Razzia 1 Oktober 1 Fjor og befriede«, da de engelske Maskiner lagde hans Fængsel — Shellhuset — i Ruiner hin 21. Marts i Aar. Dansk Samlings anden Minister, Sogneraadsformand Kr. Juhl Kri- sten sen er hjemmehørende i Mo- sekær 1 Herning paa Randerseegnen, er en meget dygtig Mand 1 sin fag- lige'Landmandsgerning og som Kom- munalmand. Ved sidste Valg var han opstillet af Dansk Samling. Cand. mag. Fro de Jacobsen, der har været en af Studenterbevæ- gelsens drivende Kræfter i disse Aar, stammer fra 0. Jølby paa Mors. Han tog sin Magisterkonferens med Udmærkelse og var langt fremme i sin Doktordisputats, da andre Opga- ver — Frihedsbevægelsen — lagde Be- slag paa hans Tid og Kræfter. * * * Angaaende de udefra kommende to Ministre, Christmas M øller og Henrik K a u f f m a n n forelaa der ikke i Nat Oplysning om, at de var naaet hjem til Landet. I Nat meddeltes det, at de begge var ankommet til Malmø.
Luftangreb paa Skibe i danske Farvande Engelske Maskiner bombarderer tyske Dampere
Svendborg, Fredag (R. B.). lTort efter, at to tyske ca. 2600 Tons Dampere 1 Morges var ankret op ved Erikshale udfor Marstal, Wev Damperne angrebet af 6 Moaquitoma- skln-er. Fra Skibene blev der bi. a. Indbragt 6 haardtsaarede Mennesker til Marstal, og bortset fra Skibenes to Kaptajner blev den øvrige Del af Be- sætningerne, heriblandt et Par Kvin- der, sat 1 Land. Ved 16-Tiden i Efter- middag fulgte et nyt Angreb, denne Gang af 4 engelske Maskiner, der ha- stede deres Bombekust oyer Skibene. Der opstod kraftige Eksplosioner om Bord, ligesom der efter Bombarde- mentet opstod Ild i begge Skibes Ag- terender. Af Skibene, der ligger paa Esbjerg, Fredag. (RB.) PAA SNART Radiobudskabet & rygtedes, kom Folk frem paa Gaderne, og mange omfavnede hinanden af Glæde. Der lød Hur- raraab, og mange Steder hørtes Nationalsangen. I Løbet af kort Tid var Kongensgade og Torvet et myldrende Hav af glade Men- nesker, der viftede med Danne- brogsflag og grønne Bøgegrene. Der blev raabt og sunget, men kun en halv Times Tid, saa skred Værnemagten ind, beordredeFolk fra Gaderne og dekreterede Spærretid til i Morgen Kl. 8. Ma- skingeværerne og Maakinkano-
forholdsvis lavt Vand, er det ene kæntret, mens det andet er synkefær- digt. Angreb ved Marstal. Marstal, Fredag (B. B.). Ved godt 11-Tlden i Dag angreb allierede Flyvere to tyske Dampere udfor Marstal Ham. Der udviklede sig en hnfttg Kamp, Idet de angriben- de Maskiner blev beskudt fra Skiben«. Den ene Damper, der laa oa. 1 Samil fra Ærøs Kyst, Nev stakket 1 Brand, og fra Land kande man m vssMge Røgmasser og stadig høre kraftige Eksplosioner om Bord. En Thnestld senere kom ogsaa den anden Damper 1 Brand, og nqgle manede blev bragt 1 Land og ført ta Sygehnøet
S p æ r r e t i d i E s b j e r g
Tyskerne bragte Maskingeværer og Maskinkanoner i Gaderne nerae knitrede gennem Gaderne, og Folk flygtede skrækslagne ind
i Opgangene, saaledes at Gader- ne ved 21-TRden var næsten men- nesketomme.
70. Aargang. Udgivet af et Aktieselskab. Redaktører:
H. P. 0 1s e n og cand. Jur. A s g e i disen (sidstnævnte ansvarshavende) Direktør: Vilh. Larsen. (ansvarlig for Forretningsledelsen, Bogtrykkeriet og Annoncestoffet). I Redaktionen: S. Sørensen og Fr. Steffensen. Trykt 1Bladets Bogtrykkeri.
Løfllag Morgen den 5. MS)
. U d ta le ls e a f v o n R a n d s t e d t
U b e s k r i v e l i g J u b e l i K o n g e n s K ø b e n h a v n
D e t n y M i n i s t e r i u m t æ l l e r 1 9 M a n d Venstres Repræsentanter bliver Knud Kristensen og Erik Eriksen M o d s t a n d s b e v æ g e ls e n , K o m m u n i s t e r n e o g D a n s k S a m l i n g e r r e p r æ s e n t e r e t Københavf, Fredag (RB). Efter Forlydende vil Ministerlisten faa følgende Sammensætning: Buhi, Statsminister, Hedtoft-Hansen, Social- og Arbejdsminister, H. C. Hansen, Finansminister, Carl Petersen, Minister for offentlige Arbejder. (Socialdemokratiet). *
London, Fredag. (RB.) Reuters Bureaus Korrespondent ved 7. amerikanske Hær meddeler: Den tidligere tyske øverstkomman- derende mod Vest, Feltmarskal von Rundstedt, der er taget til Fange af de allierede, udtaler over for mig, at der aldrig blev gjort noget virkeligt Forsøg paa en Invasion 1 England, skønt den var planlagt og Tyskerne havde Brug derfor. Tyskerne var for svage til Søs til at risikere en Inva- sion.
R a a d h u s p l a d s e n o g A m a l i e n b o r g P l a d s e e i s y d e n d e M e n n e s k e h a v
Frihedskæmperne dukkede op iført Hjælme og bevæbnede
København, Fredag- Aften (R. B.). F AA Minutter efter, at der i den danske Radio fra London var givet Meddelelse om Kapitulationen, var en Mængde Mennesker paa Gaderne. Raadhuspladsen var i Løbet af faa Øjeblikke et sydende Menneskehav, og ad Strøget over Kongens Nytorv ha- stede Tusinder og atter Tusinder af hurraraaben/5e Mennesker, viftende med Dannebrogsflag mod Kongens Reoidenspal* under Raabet: Amalien- borg! Amalienborg! Undervejs uddel- tes Bladenes første Løbesedler med den glædelige Meddelelse. Villaer og Havehuse i Byens Udkanter og Om- egn viste i Løbet af faa Minutter et 1Hav af Dannebrogsflag. Snart dukkede Flagene op længere inde i Byen, danske, engelske og ame- rikanaJce. Lige fra smaabitte Duge til kæmpemæssige Flag. Sporvognene kerte fuldt op- lyste, og overalt udspilledes utrolige Seener, Folk lo og grad, kastede sig om Halsen paa vildtfremmede Mennesker for med dem at dele Jubelen. Ret Isenge efter, at Meddelelsen om Overgivelsen var blevet kendt, varede det heller ikke, før Frihedskæmperne dukkede op paa Gaderne, iført Hjæl- me, og bevæbnede med Geværer og Maskinpistoler begav de sig til deres forud bestemte Poster, overalt modta- getmed Befolkningens Jubel. Hvorvidt der under de første Ti- mers Begejstringsrus er indtruffet skæbnesvangre Episoder, er ikke fuldt oplyst. Der opstod hist og her i Byen, bl. a. omkring Langebro, som er det eneste Trafikknudepunkt, der har væ- ret under stadig tysk Bevogtning ic den senere Tid, Skyderi, og andre Steder fra hørtes ligeledes spredt Skydning, men der er hidtil kun rap- porteret lettere Skader, de fleste fremkaldt ved Kørselsuheld i den van- vittige Trængsel, og ved Chock. Fra Provinsen foreligger i Øjeblik- ket kun en enkelt Meddelelse, der gaar ud paa, at der Faa Diakonissestiftelsen. København, Fredag Aften (R. B.). Da man paa, Diakonissestiftelsen havde modtaget Meddelelsen om Ka- pitulationen, samledes man i Kirken, der fyldtes til sidste Plads, og her holdt Forstander, Dr. Hauge en gri- bende Andagt, der sluttede med, at man sang: „Vor Gud, han er saa fast en Borg". Paa Taget af Sporvognene. København, Fredag Aften (R. B.). Istedgade er fuldstændig illumine- ret. Alle Butikker har Lys 1 Vinduer- ne og alle Mørklægningsgardiner er rullet op. Her stormede Folk ogsaa Sporvognene og stod paa Taget i sto- re Klynger, viftende med Flag og Bø- gegrene, idet de sang Fædrelandssan- ge og raabte Hurra. Straks da den danske Stemme i London meddelte om Kapitulationen, var det, som Kendsgerningen ikke rig- tig kunde trænge ind i Bevidstheden. Man følte sig beklemt og overvældet — det var, ligesom man ikke helt kunde stole paa, at det længe ventede nu var en Kendsgerning; man var høj- tidelig, hilste hinanden og kæmpede med Bevægelsen. Men saa trængte Lyde udefra ind til én; man hørte Hurraraab, Knalderi af Fyrværkeri og saa iLuften Raketter flamme op. Ude omkring 1 Vlllakvartereme blev Dan- nebrog hejst paa samtlige Flagstæn- ger; hvor Stangen var lagt ned, traad- te Naboen beredvlligt til, og 1 Løbet af etøjeblik var Stangen oppe med Elag paa. Man samledes paa befærdede Strøg, blot for at le sammen, raab^. Hurra og glæde lig 1 Fællesskab. D*r 1 Esbjerg er blevet dekreteret Udgangsforbud, fordi Folkeju- belen steg over alle Grænser. Mørklægningsgardinerne bort, Lys i Vinduerne, Feststemning overalt København,.Fredag. (RB.)
tændtes Baal paa Gaden, og hvad man havde, som kunde knalde, blev fut- tet af. I Etagehusene over hele Byen blev Lys stillet 1Vinduerne, Mørk- lægningsgardinerne blev rullet op, og 1 Sporvogne og Trolleyogne blev alle' Mørklægningsforanstalt- ninger fjernet. Paa Turen gennem Byen sa man alle Steder Folk samles, Skarer af unge drog gennem Gaderne 1 tætte Geled- der eller Haand i Haand, syngende og dansende med Dannebrogsflag i Hæn- derne og smykket med Blomster. Hver Udsmykning i private Lejligheders Vinduer eller i Butiksruder blev hilst med begejstrede Raab. Efter som Mør- ket lagde sig over Byen, virkede den improviserede og festlige Illumination overordentlig gribende. Overalt herske- de Indtryk af Ro og Orden, og de Ste- der, hvor det var nødvendigt at fore- tage Regulering, fulgte Folk villigt Anvisningerne. Kongens Ønske om Ro og Orden Langt ua paa Natten var der Menne- sker paa Amalienborg. København, Lørdag. (RB.) Det første Raab, der tog Magt, efter at Meddelelsen om Kapitulationen var blevet kendt, var „til Amalienborg". Mod Amalienborg strømmede unge og gamle; men det gik ikke saa let at komme til at hylde Kongen. Ved alle de fire Indkørsler til Slotspladsen var der spærret med spanske Ryttere siden 19. September i Fjor, og Slotsvagten var nødt til at opretholde Afspærrin- gen. Fra alie Hjørner af Byen vedblev Tilstrømningen, og Sang og Jubelraab lød ustandseligt fra de tilstødende Ga- der ind over Slotspladsen. »Øeddelelsen om den tyske Kapitula- nt* tion udløste i Hovedstaden en en- deløs Begejstring. Nu havde vi i fem lange og onde Aar ventet paa denne Stund og forberedt os paa den, og saa overtraf Virkeligheden, da den kom, de dristigste Forventninger. Paa alle Hovedindfaldsveje begav Tusinder og atter Tusinder af Menne- sker pr. Cykle og til Fods sig af Sted mod Byens Centrum. Fra Byens Tage saa man i det fjer- ne mangefarvede Raketter og „Sole" stige til Vejrs, improviserede Fyrvær- kerier steg op mod den lyse Foraars- aftens Himmel, og aldrig er Tivolis flotte Festfyrværkerier blevet hilst med saa endeløse Ovationer som disse spredte Festblus. Alt, hvad der kunde krybe og gaa, var paa Benene. Kronprinsen kommer Bag et Par Vinduer i Residenspa- læet skimtedes der Lys. Kongen har ophævet Mørklægningen, lød det, men ellers var alt stille paa Pladsen, der laa som en stille 0, omgivet af et brusende Menneskehav.
Jagt paa Nazisterne i Berlin
London, Fredag. (RB.) Efter hvad Reuter meddeler fra sov- jetrussisk Side, gøres der for Tiden Jagt paa de ledende Nazister i Berlin. Af Aftenens sovjetrussiske Commu- nlqué fremgaar, at Berlins Politipræ- sident, Chefen for Vagten paa Rigs- kancelliet og den øverste Sanitets- officer i Berlins Garnison er blevet fanget.
Knud Kristensen, Indenrigsminister, Erik Eriksen, Landbrugsminister. (Venstre). * Ole Bjørn Kraft, Forsvarsminister. V. Fibiger, Handelsminister. (Konservative). * A. M. Hansen, Undervisningsminister. (Radikal). * Overretssagfører Busch-Jensen, Justitsminister, Christmas Møller, Udenrigsminister, Kaufmann, uden Portefølje, * Arne Sørensen, Kirkeminister, Sogneraadsfmd. Kr. Juhl Christensen, uden Portefølje. (Sidste 2 Dansk Samling). *
Dronningen, som trofast har staaet ved Kongens Side i de 5 svære Aar. Efter en Tids Forløb traadte Kon- gens Adjudant, Kaptajn Henningsen, der ogsaa havde Vagten paa Amalien- borg den 9. April 1940, frem og med- delte fra Hans Majestæt, at Kongen forstod saa godt Folks Glæde, men der var endnu alvorlige Tider, og der kun- de ikke gives Tilladelse til at komme ind paa Slotspladsen. Menneskemængden bøjede sig natur- ligt og loyalt for Kongens Ønske, men lige saa hurtigt Mængden trak sig til- bage, forriyedes Tilstrømningen fra andre Bydel, og Sammenstimlingen omkring Slottet blev uforandret. Endnu en Gang maatte det gennem Højttaleren meddeles, at Spærringerne ikke vile blive ophævede, og at det var Hans Majestæts Ønske, at Befolknin- gen gik hjem 1 Ro og Orden. Folkemængdens Ro og Orden svigtede ikke et Øjeblik; men langt ud paa Natten holdt den ud i Slottets Omgivelser, tryg 1 Be- vldsteheden om at være 1Kongens Nærhed. Fra Skibe i Havnen gled med Mel- lemrum hele Raketbomber ud over Havnen og oplyste Amalienborgkvar- teret. Alle Steder var Mørklægningen ophævet. Foran Kongens Port samledes der en Klynge paa 20—30 Mennesker. Bedst som man stod og slog hinanden paa Skulderen i overgiven Glæde, lød der pludselig en ny Stemme i Koret „Til Lykke! Til Lykke!" sagde en høj Mand, idet han gav hver af de tilste- deværende et kraftigt Haandtryk, led- saget af et straalende Smil. Det var Kronprinsen, lige saa grebet og dren- geglad som alle de andre. Han skulde op at hilse paa sin Far. Mon ikke det var den lykkeligste Stund i de to Mænds Liv. Det var i hvert Fair et Haandtryk, de aldrig vil glemme. En af de allerførste, der kom til Kongens Dør, var iøvrigt en engelsk Journalist, Redaktør Antony Mann fra „Daily Telegraph". Han har sid- det interneret her i Landet under Krigen, men har i de sidste Dage, ef- ter at han var undsluppet Fangeska- bet, opholdt sig i København. Mr. Mann maatte naturligvis ligesom alle andre gaa uden at faa hilst paa Kon- gen i Aften, men der kommer Jo nok en anden Lejliighed.
F o r h a n d l i n g e r n e i F l e n s b o r g
Aabenraa, Fredag (R. B.). Den nye, tyske Rigskanler, Storadmiral Dønitz, har i Dag i Flensborg fort Forhandlinger om Situationen i Norge og Dan- mark med Rigskommissær Ter- boven og den norske militære øverstbefalende samt General Lindemann og Dr. Best fra Dan- mark. Axel Larsen, uden Portefølje, Alfred Jensen, Trafikminister. (Kommunister). * Professor Fog, uden Portefølje, cand. mag. Frode Jacobsen, uden Portefølje. (Studenterringen). Danmarks Befrielse er ogsaa det danske Folks Værk H æ d e r og Ære tilkommer alle, der gjorde deres Pligt m o d Fædrelandet E t O p r a a b t i l d e t d a n s k e F o l k f r a D a n m a r k s F r i h e d s r a a d Til det danske Folk! LANDSMÆND! Danmark frem ad Frihedens og Demokratiets Vej.
E t H a a n d t r y k , d e r
i k k e g l e m m e s Da Kronprinsen kom til Residens palæet for at hilse paa Kongen. Kbhvn., Fredag Nat (Privat).
og Krig kræver aktiv Indsats. Derfor tilkommer i Dag paa Be- frielsens Dag Hæder og Ære alle aktive Patrioter, Danmarks bed- ste Sønner, der med Livet som Indsats gjorde deres Pligt mod Fædrelandet, reddede Danmarks Ære og tilkæmpede os Befriel- sen, Friheden, Fremtiden. Det danske Folk mindes i Dag med dyb Hengivenhed alle dem, som gav deres Liv i Kampen. Vort nye Danmark vil bestandig staa Vagt om deres Minde, det vil vide at beskytte deres efterladte. Det danske Folk bringer i Dag sin Tak til Modstandens Avant- garde, Sabotørerne, til alle Med- lemmer af Modstandsgrupperne, til den frie Presses Tusinder af aldrig trættede Medarbejdere, til alle dem, der paa forskellig Vis ydede Modstandsbevægelsen dy- rebar Hjælp. Med Stolthed mindes vi Folke- strejkerne i 1943 og 1944, disse magtfulde Udslag af et helt Folks enige Vilje til Modstand, disse vældige og modige Slag mod den overmægtige Fjende, der vakte hele den frie Verdens Beundring og Respekt for vor Kamp. Vi hilser vore Kammerater vel- kommen hjem fra Fængsler, Koncentrationslejre og Udlæn- dighed .Vi er stolte over at kunne byde dem hjem i et frit, et ube- sejret Danmark. Alt, hvad de har lidt og døjet, har ikke været for- gæves. LANDSMÆND! Den ydre Fjende er slaaet. Fra i Dag maa alle Kræfter samles om at slaa den indre Fjende, Na- zismens aabenlyse og skjulte Haandlangere i vort Land og føre
Danmarks Frihedsraad har i de forløbne Aar skaret hele Fol- ket om sig, fordi det gav Udtryk for denModstandens Politik, som Befolkningen ønskede ' ført, og fordi det gennem sit Program an- viste Kampens Maal. Fra i Dag overtager en fri Regering Ledel- sen af vort Land, men den Sam- ling, Frihedsraadet har været Udtryk for, og den Vilje til at skabe et bedre, et lykkeligere Danmark, som har besjælet hele det kæmpende adnske Folk, skal fortsat bestaa. Den skal væ- re os Sikkerhed for, at vort Fæd- reland ingensinde mere udsættes for Besættelse og Undertrykkel- se. Den skal være os Garanti for, at Danmark aldrig mere oplever en 9. April. Vi har kæmpet for et frit, et nyt, et bedre Danmark. Lad os i Fællesskab fortætte denne Kamp. Leve Danmark! København, den 4. Maj 1945. Danmarks Frihedsraad. C e n s u r e n o p h æ v e t Som en naturlag Følge af Kapitulationen blev Censuren — som ogsaa for Dagbladene i de forløbne 5 Aar har været en Kilde til daglige Besværlig- heder og Ærgrelser — hævet Fredag Aften. Kl. 21,40 forlod de tyske og danske Censorer deres Kontorer. Pressefrihe- denvar atter enKendsgerning. X
Tyskland har kapituleret. Den tyske Nazisme er knust. Vort Land er atter frit. Med Ameri- kas, Englands og Sovjetunionens Hære i Spidsen har Verdens fri- hedselskende Nationer knækket det Voldsregime, der gennem 12 Aar har truet og terroriseret alle demokratiske Lande. I fem lange Aar følte det dan- ske Folk paa sin Krop, hvad na- zistisk Styre betyder. Død, Vold, Ødelæggelse og Udplyndring har hærget vort Land. Tusinder af gode danske Mænd gav deres Liv i den ulige Kamp. Titusinder har henslæbt Maaneder og Aar i Kon- centrationslejre og Tugthuse; men Danmark lod sig ikke knæg- te. Det er vor Stolthed og Lykke i Dag, paa Befrielsens Dag. Op- rejst kan vi møde de allierede Hære, som nu staar i vort Land. De bringer os Friheden, men ikke som Gave. Vi er deres Medkæm- pere som de vore. Vi er en uad- skillelig Del af den Frihedens vældige Armé, som har besejret Menneskehedens nedrigste Fjen- de, Nazismen. Danmarks Befrielse er ogsaa det danske Folks Værk. Fra Besættelsens første Dag mødte Nazisterne i Danmark en sand passiv Modstand fra det overvældende Flertal af det dan- ske Folk, og den slappede intet Øjeblik under de fem tunge Aar. Men passiv Modstand alene var ikke tilstrækkelig til at knuse Nazismen og give Danmark en Plads i de allierede Nationers Rækker. Fra 9. April 1940 var Danmark i Krig mod Tyskland,
> •
yt
Boldenspatoet paa Amalie«borg,
1945
Lørdag Morgen den 5. Maj
Side 4
Modstandsbevægelsens Siyrker vil hjælpe til at oprette Ro og Orden
Segl, blev der Tavshed i Him m elen en halv Tim e", idet Provsten mindede om de mangb, der faldt for Danm arks Sag, og de Forpligtelser, der nu hvi ler paa os alle over for Frem tiden. A. ed „Mægtigste Kriste" sluttede den korte-, men meget stemningsfulde Højtidelighed i Herlufsholm K irke, der sikkert blev den første danske Kirke, hvorfra Lovsangen lød, i da Baandene sprængtes efter de fem lange A ar. Gratis Festforestillinger 1 Bio. I Anledning af Befrielsesdagen spil- ler Næstved Bio hele Eftermiddagen i Dag fra Kl. 14 Kongefilmen og den Forestillingerne gives ganske gratis, gamle Dragonfilm fra Næstved. Fin Aften i D. K. Stiftelsesfesten paa »Vinhuset", hvor .65 Damer fra England hørte om Danmarks Befrielse. • Det er i Dag 38 Aar siden, at Dansk Kvindesamfunds Næstvedafdeling blev stiftet, og i Aften fejrede ca. 65 Da- mer med Formanden, Frk. Ingeborg Pedersen 1 Spidsen, Stiftelsesdagen. Den store Sal paa Hotel „Vinhuset" var fyldt af Duften fra de mange Foraarsblomster, hvormect Bordet var pyntet enkelt og smukt. Formanden indledede med at byde de.mange Damer velkommen og tak- kede Aftenens to Kunstnere, Fru Dommer Knudsen, Præstø, og Orga- •nlst Grum. Efter Fællessang af „Der er et yndigt Land", den Sang, der en Time senere lød fra hele Danmarks Strube, spillede Organisten med stor Virtuositet en Charconne af Håndel; den klang umaadeligt smukt og vak- te stor Begejstring. Derpaa fremsag- de Fru Dommer Knudsen Valdemar Rørdams „Karen og Klokkerne", Fru Knudsen viste sig i dette Digt om Karen Ringers kranke Skæbne som en meget dygtig Recltatrice, og det var et velfortjent Bifald, Fruen fik. Inden Kaffen serveredes, talte For- manden om Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem de sidste Aar. „Med Lov skal man Land bygge", udtalte Frøken Pedersen, „og den Linie har Dansk Kvindesamfund altid fulgt. Vi har stræbt efter at gøre danske Kvinder egnede til danske Lovgivere, saa de kan være med at bygge Land og Rige". „Vi kæmper meget for", ud- talte Formanden videre, „at skaffe flere Rettigheder for Kvinderne, saa- ledes skulde vi gerne have gennem- ført Husmoderferien". Formanden sluttede med at oplæse en Hilsen fra et tidligere Medlem af NæstvedAfde- lingen, Fru Seil, der nu bor paa Post- gaarden i Ringsted; Fru Seli havde desuden sendt en pragtfuld Buket mørkrøde Tulipaner. Ved Kaffebordet rettede Fru Kon- sulinde Grønholt en Tak til Bestyrel- sen for den dygtige Maade, den vir- kede paa. Fru Dommer Knudsen og Organist Grum sluttede derpaa Aftenens Un- derholdning, "og heraf maa man sær- lig fremhæve Fruens Fremsigelse af Harald Bergstedts Digt „Lille Mand" og Skuespilleren Helge KjæruLff Smiths smukke Lignelse om Danmark under Besættelsens tunge Aag. Orga- nist Grum fik stort Bifald for sin blændende Udførelse af Jean Sibelius’ Romance i Des-Dur. Et fornuftigt Medlem havde sørget for, at der var stillet en Radio ind i Salen, og fra England kom da det glædelige Budskab om den tyske Ka- pitulationen i Danmark. Fremmede Damer, der sjældent havde vekslet to Ord sammen, faldt hinanden om Hal- sen af Glæde, og pludselig som paa Tælling sang de mange Damer „Kong Christian stod ved højen Mast", mens Tankerne gik til vor gamle, trofaste Konge paa Amalienborg. Det var en festlig Afslutning paa D. K.s Stiftelsesdag ■— mere festlig kunde den næppe blive.
Familien Ølby i Ambulance med forseglede Ordrer Ambulancefolkene maatte køre fra Næstved uden at vide hvorhen. Den tidligere Hoteldirektør Ølby, der efter at have følt Jorden brænde under sig i Vordingborg, søgte til En- somheden i en Villa paa Nygaardsvej i Næstved, hvor han en Aften fik Be- søg af Frihedskæmpere, og efter dette Besøg maatte indlægges paa Amts- sygehuset i Næstved sammen med sin Kone, der ogsaa var blevet ramt af nogle Skud, er nu i København. Men Turen dertil var noget ud over det sædvanlige. Ølby selv blev kørt til en Klinik i Hovedstaden, mens Fru Øl- by og Datteren i Gaar fra et af Byens Hoteller sendte Bud efter en Ambulan- ce. Ambulancefolkene var ikke klar over, hvad det drejede sig om, idet man kun fik Besked om at køre en Sygetransport til København, og da det viste sig, hvad det var for en Køre- tur, fandt man det Ikke raadeligt at protestere, som Forholdene var. Ved- Afgangen fra Næstved fik man blot den Besked, at Turen gjaldt Køben- havn, og først da mn var ved at nær- me sig Hovedstaden, var det muligt at faa en nærmere Adresse, der under ingen Omstændigheder maatte bringes videre. De kører til det s:dste I Dag vil det være nogenlunde ftaab- løst at forsøge paa at fgaa en Vogn, det være sig Lastbil eller Personbil, da alt rullende Materiel er rekvireret af den tyske Værnemagt. Men saa skulde det ogsaa være de sidste Køre- ture med den Kunde. I Anledning af de tyske Troppers Kapitulation og Danmarks Befrielse vil der overalt 1 Landet blive holdt en Takkegudstjeneste. Hvornaar denne Takkegudstjeneste holdes, er endnu ikke afgjort, men formentlig bliver det i Forbindelse med Højmessen paa Søndag, sagde Provst Joensen i Aftes. Vi skal i Næstved tale om Sagen i Løbet af Lørdagen. Biskoppen udsender et særligt Hyr- debrev, men jeg tror ikke, det kan naa ud til Præsterne tidligere end Kr. Himmelfartsdag. — I Herlufsholm Kirke holdes Gudstjeneste allerede Lørdag Aften Kl. 10. »Og da det syvende Segl blev brudt« En Andagt I Herlufsholm Kirke efter Budskabet fra London. Knapt nok havde Danm ark modta get det lykkelige Tidende fra den en gelske Radio i Aftes, før Telefonerne summede 1 og ved Herlufsholm , og mindre end en halv Tim e efter M ed delelsen var alle den gamle Skoles Disciple, Læ rerkræ fter og mange Ven ner samlede i Herlufsholm K irke til en kort Andagt 1 Aftenens særlige Anled ning. E fter at man havde sunget ,JLover den H erre", læste Provst H e e A n d e r s e n Davids 126. Salme, hvori det hedder: „De, som saar med Graad, skal høste med Frydesang", og fra Menigheden lød derefter „Vor Gud, han er saa fast en Borg", der denne A ften klang med en særlig K raft og Fylde i det skønne K irkerum . Provst Hee Andersen talte dernæst kort ud fra Ordene i Johannes’ Aabenbaring: „Og da Lam m et aabnede det syvende Takkegudstjeneste paa Søndag
En Erklæring fra Frihedsraadets Kommandoudvalg
Frihedsraadets Kommandoud- valg meddeler Fredag Nat: rvER vil blive dønnet en Rege- ring, sammensat af Mænd fra de politiske Partier og Mænd, udpeget af Danmarks Friheds- raad. Denne Regering vil snarest overtage Ansvaret for Roens og Ordenens Opretholdelse. I den øjeblikkelige Situation maa det- te imidlertid ske gennem Mod- standsbevægelsens Stykerr. Mod- standsbevægelsens øverste Mili- tærinstans, Frihedsraadets Kom- mandoudvalg, meddeler herom følgende: Fra i Dag, den 5. Maj Kl. 8, er det Forhold indtruffet, der er De 8 Røvere fraVald.Petersen De havde alle tysk Vaaben- tilladelser. Nu, da Censuren er ophævet, kan vi bringe den fuldstændige Meddelelse om de 8 Revolverban- ditter, som trængte ind hos Gros- serer Vald. Petersen forleden Af- ten, og som var frække nok til at paastaa, at de kom fra Frtheds- raadet. De 8 Vaabenbanditter, der alle havde tysk Vaabentilladelser, slog fuldstændig om, da de kom hen paa Kasernen. Over for Ma- jor H ok ker up forklarede de, at de havde faaet Ordre af Politi- et (Hipo) til at tage til Næstved for at skaffe Varer. De forlangte derfor at blive fri. Men Majoren holdt de 8 fast, og de sad endnu i Nat paa Ka- sernen. I Dag vil de blive enten udleveret til danske Myndighe- der eller bragt for tysk Domstol. De tilhørte ale „Hipo“. Næstved bliver en By i Fest. I den sene Nattetime, da Aviserne er ved at blive til, hersker der stor Tralvhed 1 flere af Byens Forretnin- ger. Vinduesdekoratørerne er allerede i Arbejde, og naar Flagene i Morgen gaar til Tops over den ganske By, vil ogsaa Byens Handlende yde deres væg- tige Bidrag til,' at Næstved præsente- rer sig som en By 1 Festi De travle Dekoratører klæder i Vinduerne 1 rødt og hvidt. For sidste Gang. Det var som Luftværnet vidste, at det var sidste Gang, Sirenerne skulde ly4e. Kun sjældent har Varslingerne været saa mange og langvarige som 1 Løbet af i Gaar, da Alarmtilstand og Flyvervarslingen skiftede Dagen igen- nem. Nu varer det forhaabentllg læn- ge, inden Næstvederne igen skal høre Sirenernes stigende og faldende Tone — forhaabentllg aldrig mere. Skrap Aften for Telefondamerne. For Damerne paa Næstved Telefon- central blev Fredsaftenen en „Ufreds- aften" af meget slem Karakter. Tele- fonerne kimede ustandselig, og selvom Frk. Fog havde mange Damer ind- kaldt, kunde det ikke undgaas, at der blev lidt Ventetid. Særlig galt var det at faa Telefonsamtalerne til Køben- havn igennem. Derinde opgav Abon- nenterne at bruge Telefonen, og her fra Provinsen maatte Damerne ofte vente et Kvarter paa deres køben- havnske Kolleger. N y k øb i n g F., Fredag. (RB.) En stor Transportdamper har Nat- ten til Fredag landsat 1200 Flygtnin- ge i Rødbyhavn. Der menes ialt at være ’landsat 6000 Mand, saa at sige udelukkende Soldater tildels uden Vaaben. Der er 5 Nationaliteter re- præsenteret, nemlig Italienere, Øst- rigere, Lettere, Litauere og Polakker. Desuden er der kommet en Torpedo- jager ind i Havnen med Flygtninge, ligeledes Soldater. Nogle mindre Ma- rinefartøjer har besørget Landsætnin- gen fra dep store Damper. Alt i alt mener man i Rødbyhavn, at der er kommet 6—8000 Flygtninge i Land, deraf kun ca. 300 civile. Der er ankom- met et Jernbanetog, som skal trans- portere Soldaterne væk fra Rødby. En Mængde Flygtninge i Rødbyhavn.
forudset i Forholdsordre Nr. 2, Punkt 10. Modstandsbevægel- sens Styrker skal i denne Situa- tion hjælpe med til at oprethol- de Ro og Orden. I dette Øjeblik foreligger endnu ikke Betingel- serne for Kapitulationen. Mod- standsbevægelsens Styrker kan derfor endnu ikke foretage sig andet end at holde sig ldare. Di- sciplinerte afventer vi nærmere Ordre. Ingen Styrker maa fore- tage Aktioner paa egen Haand. Vi forventer, at Modstandsbevæ- gelsens Styrker under alle For- hold bidrager til, at samtlige Opgaver løses paa en Maade, der er det danske Folks Friheds- kamp værdig. Rigsdagen træder sammenjaa Tirsdag København, Lørdag (RB). Det forlyder, at Rigsdagen vil træde sammen paa Tirsdag, og den vil blive aabnet af Kongen. A k s e l L a r s e n h j e m . København, Fredag (R. B.) Omkring Midnat afgik en Hur- tigbaad fra Danmark til Sverige for at afhente bl. a. den kom- munistiske Folketingsmand, Ak- serLarsen. u- ■ '■ .. --------- 1-arr.",1■.i1.*------- 1■ Ordre fra General Lindemann. Af General von lindemann er udstedt følgende Ordre: Enhver Opfordring til at ned- lægge Vaabnene eler ta at over- give Vagter skal afvises. Ethvert voldeligt Forsøg derpaa skal slaas ned med Vaabenmagt. Odense, Lørdag Morgen., En ukendt,.SS-Mand, der ved Mid- natstid med civil Frakke over Unifor- men forsøgte at flygte fra Gestapo« Hovedkvarter paa Grand Hotel, blev skudt ned af sine egne 1Jernbanegade og var dræbt paa Stedet. Krigs-Noter. Det allierede Hovedkvarter medde- ler, at Resterne af 9.. og 12. tysk« Hær 1 Dag har overgivet sig til 9. amerikanske Hær. 11. tyske Panser- hær har overgivet sig til 90. ameri- kanske Infanteridivision. * Fra Oslo meddeles, at man 1 vel- underrettede Kredse mener, at Mini- sterpræsident Vidkun Quisling er rede til at træde tilbage, naar Situationen er saaledes, at Dannelsen af en lovlig Regering er mulig. * Tropperne 1 Nord Vesttyskland staar under Kommando af General Ernst von Busoh. Troppestyrkerne 1 Dan- mark anslaas til 110.000 Mand, deraf 24—25.000 Marinesoldater og andet Flaadepersonel. * Reuter meddeler, at Feltmarskal von Kleist har overgivet sig tU 8. ame- rikanske Hær. * 7. amerikanske Hær meddeler, at Berchtesgaten er blevet erobret. * Det franske Blad „le Monde med- deler, at den franske Regering har be- sluttet at kræve Pierre Lava! og hans Ledsagere udleveret. * 7. amerikanske Hærs Tropper er 1 Dag draget Ind 1 Italien gennem Brenner-Passet. + Fredag Kl. 17,50 skete der en Eks- plosion i Set. Aimæ Palæ 1 Køben- havn, hvor det tyske Sikkerhedspoliti har tilhuse. To Tyskere saaredes haardt og indlagdes paa Nyelandsvej. Fire andre kom lettere til Skade. SS-Mand skudt.
N æ s t v e d j u b l e d e , d a
F r i h e d e n s T i m e s l o g Store Menneskemasser drog syngende gennem Gaderne Levende Lys i Vinduerne og oprullede Gardiner i alle Lejligheder. — Ingen Episoder i Næstved S AA KOM den store Stund da. Over- raskende kom den vel ikkte, det
alle Kvarterer straalede Lyset festligt og forjættende ud over Gader og Veje. Og i Skæret af disse oplyste Vinduer, drog Ungdommen ved Midnatstid hjem. I Dag bliver det for dem, som for mange andre, den store Festdag, naar Danmarks Konge igen har overtaget Styret. Et Optrin. Det festlige og jublende Folkelivs- billede i Gaderne skæmmedes kun af et enkelt Optrin. Ved Posthuset gik en tysk Officer pludselig amok, trak sin Revolver og begyndte at fyre løs. Efter at have tømt Magasinet, for- svandt han 1 Løb op ad Jernbanegade. Hvornaar vender Politiet tilbage ? Midt 1 Feststemningen gik mange venlige Tanker til vort populære Po- liti, hvis Tilbagevenden imødeses med stor Længsel. Mange Politifolk har Jo haft haarde Lidelser under Besæt- telsesaarene, andre har maattet for- lade Hus og Hjem. Hvornaar kan vi se vore Betjente igen. Under en Samtale i Aftes spurgte vi Amtmand Toft, hvornaar Politiet igen kom i Tjeneste. — Det maa ske ved Regeringens Foranstaltning, svarede Amtmanden. Vi kan jo ikke lokalt indkalde Poli- tiet, saadan som det skete forleden i Horsens. Men nu er den ny Regering jo dannet, og en af de første Hand- linger bliver sikkert at genindsætte Politiet, saa det varer næppe længe, før vi igen har. Politiet paa Politigaar- dep og paa Gaderne. Vi kan iøvrigt tilføje, at Største- delen af Politistyrken er parat; den venter kun paa Ordre til at møde. Dette gælder saivel Kriminal- som Ordenspolitiet. Enkelt* Politifolk maa vi dog undvære et Par Dage. Skolerne fejrer Befrielsen. Gymnasieeleverne samles om Flegma- sten og faar fri Kl. 12; de øvrige Sko- lers Elever slipper med 1 Time« Skole- gang- Med Befrielsen af Danmark slipper Rektor Krtlger Rasmussen for et af de ubehageligste Hverv, han har haft i de sidate 5 Aar, nemlig at forhandle med Værnemagten paa Kommunens Vegne. Rektor var derfor dobbelt glad, da vi ved Midnatstid talte med ,ham. — Det er en herlig Dag, sagde han. — Hvordan vil man saa fejre den i Skolen? — Det bliver Jo ikke saa festligt, som det skulde have været, hvis vi havde haft alle vore Skoler. Nu maa vi dele Festerne op. For Gymnasi- ets Vedkommende samler jeg alle Ele- verne omkring Flagstangen og vil tale til dem om Trængselsaarene, der gik, og Befrielsens Dag, men før Kl. 12 kan jeg ikke saa godt give Gymnasiets Elever fri. Paa de øvrige Skoler, hvor Møde- tiden er forskellig, samler Overlærer- ne Børnene og fortæller om Dagens Betydning, og efter en Times Skole- gang gives der saa fri. Nyt Flytningetog til Næstved. Netop som det var lykkedes Næst- ved Station at komme af med det Tog tyske Flygtninge, som havde holdt her siden Torsdag Aften, rullede et nyt Flygtningetog ind paa Banegaarden. Man véd Ikke, hvor man skal gøre af disse 500 Flygtninge, saa foreløbig •maa man beholde dem her paa Sta- tionen sammen med de 400 saarede, der staar i Lasarettoget paa Bane-' terrænet.
laa 1 Luften, at Timen var nær. Og dog var det som en Begejstringsbølge slog op over hele Byen, da Radioen 1 Aftes Kl. 20,30 bragte Budskabet om Tysklands Overgivelse og Danmarks Befrielse for den tyske Besættelse. Budskaberne sprang fra Hjem til Hjem, naaede ud i Haverne, hvor man- ge Mennesker var travlt i Arbejde — og straks blev Arbejdet nedlagt. De ældre tændte Festlys 1 Hjemmene, og mange Steder blev en støvet Flaske Vin, gemt netop til denne Aften, fisket op af Kælderen, og der blev drukket Skaaler for det Danmark, som atter blev frit efter mere end 5 Aars Træl- dom. En jublende Menneskeskare 1 Gaderne. Mindre end 10 Minutter efter Ny- heden, drog store Menneskemasser mod den indre By, og Kl. 21 var Ga- derne et sydende Hav af gaaende o? cyklende. Ungdommen sang nationale Sange eller fløjtede Frihedskæmper- ne« March; ved Set. Mortensgade stod tykt af Mennesker. Købmand William Larsen havde faaet den ge- nial Idé at uddfele Cigaretter til alle — og det tør siges, at Idéen blev modta- get med Jubel. De tyske Soldater gik mellem Men- neskemasserne, men de led ingen Overlast; man havde nærmest Ind- trykket af, at Tyskerne ogsaa følte sig befriet. lysene sprang frem 1 Vinduerne; levende Lys, festligt arrangeret. Det tog sig overordentlig smukt ud alle Steder i Byen, hvor man havde brugt denne emukke Illumination. Enkelte Steder hængte man Flagene ud ad Vinduerne eller langs Husfacaderne, men Ingen Steder hejstes flagene. Det venter man med til i Dag. Men saa maa heller ingen Flgstang staa tom. Kl. 8 skal alle Flag være hejst, saa den første Frihedsdag kan blive en Festdag. Fra Byens Periferier saa man Raket- ter gaa tU Vejrs. Sygehusets smukke Illumination. Vi skal ikke nævne de mange Ste- der, hvor man saa festligt og smukt havde stillet levepde Lys i Vinduerne, men vi maa dog have Lov at frem- hæve Amtsssygehuset, hvor hvert ene- ste Vindue var illumineret med leven- de Lys. Det saa skønt ud og vakte den største Begejstring hos alle, der saa det. Og hvordan tog Patienterne det saa, spurgte vi ved Midnatstid, Overlæge Tønnesen. — Befriende! Øjnene fik Glans. Patienterne glemte næsten helt, at de var syge, og de sang jublende med paa Afdeling efter Afdeling. Det var en dejlig Aften. Et enkelt Skud. Indtil ved 23-Tiden drog tætte Men- neskeskarer gennem Gaderne. Der var jo ingen offentlige Steder, hvor Ung- dommen kunde samles med Kamme- raterne — alle Restauranter lukkede præcis. Tætte Skarer strømmede op forbi Lasarettet paa Jernbanegade, og Trængselen var saa stor, at de tyske Vagtposter blev presset ind bag Laa- geme. Der blev affyret, et Par Skræm- meskud, og straks efter kom Vagt- væroet til Stede og sørgede for, at Folk spredtes. Det hele gik uden Kon- flikter af nogen Art; Folk var kun glade og tog forstandigt mod Vagtvær- nets Opfordringer. Mørket paa Flugt.
P r o k l a m a t i o n f r a M o d s t a n d s
b e v æ g e l s e n i P r æ s t ø A m t Alle, der har gjort sig skyldige i uværdige Handlinger, vil blive draget til Ansvar.
Modstandsbevægelsen i Præstø * ^ Amt udsendte i Nat følgen- de Proklamation: Tysk Kapitulation er under- tegnet. Befolkningen opfordres til at paase deres daglige Gerning, saa Samfundet hurtigst muligt kan komme ind i normale Baner. Afhold Dem fra Sammenstim- len og Blokering af Gaderne. Adlyd enhver Opfordring fra de til Ordenens Opretholdelse ud- sendte Patruljer, hvis Medlem- mer er forsynet med M. B.-Skilt. Der vil blive skredet hensyns- løst ind overfor ethvert Forsøg
paa Selvtægt (Plyndring, Over- fald, Ødelæggelser). Alle Henvendelser herom skal ske til Politigaarden. Der vil fra Modstandsbevægel- sens Side blive draget Omsorg for, at alle Personer, der i eB- sættelsøstiden har gjort sig skyl- dig i Handlinger, der har været til Skade for Samfundet eller for Enkeltpersoner, bliver draget til Ansvar herfor. Modstandsbevægelsen advarer derfor udenforstaaende mod paa egen Haand at foretage Handlin- ger mod saadanne Personer. Modstandsbevægelsen.
Ganske vist kunde Gadebelysningens Lysstyrke ikke sættes op. Men Folk glemte Mørklægningsgardinerne, og i
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4Made with FlippingBook - Online magazine maker