Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

Redegørelsen kan som alternativ til en placering i ledelsesberetningen i årsrapporten vælges of- fentliggjort på virksomhedens hjemmeside. Reglerne herfor følger af redegørelsesbekendtgørel- sen. 6.9 Redegørelse om økonomiske aktiviteter efter taksonomiforordningen De største danske virksomheder skal i årsrapporten redegøre for, hvorvidt og i hvor høj grad virk- somhedens økonomiske aktiviteter er bæredygtige, som dette er defineret i taksonomiforordnin- gens artikel 8. Nedenfor uddybes rapporteringskravets omfang, herunder hvilke seks klimamål rap- porteringen skal omhandle.

De virksomheder, som omfattes af kravet om en redegørelse om økonomiske aktiviteter efter tak- sonomiforordningen, er ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning:

De omfattede virksomheder

► store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte og ► statslige aktieselskaber med over 500 ansatte, der er omfattet af loven.

Virksomheder i regnskabsklasse C stor, som er omfattet af kravene om en redegørelse for sam- fundsansvar, er derfor ikke på nuværende tidspunkt omfattet af kravet om denne redegørelse efter taksonomiforordningen. Når bæredygtighedsdirektivet (CSRD) træder i kraft, bliver de virksomhe- der, som omfattes af CSRD, også omfattet af taksonomiforordningen, hvorfor kravet i taksonomi- forordningen udvides til også at omfatte virksomheder i regnskabsklasse C stor. Denne udvidelse forventes at ske for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Taksonomiforordningen blev vedtaget i juni 2020, og forordningen fik virkning fra den 1. januar 2022. Det er offentliggørelsestidspunktet for årsrapporten, der er afgørende for virksomhedens rapporteringsforpligtelse og ikke regnskabsperioden. For de årsrapporter, der blev offentliggjort i 2022 (2021-årsrapporter), skulle der alene rappor- teres om, hvorvidt virksomhedens økonomiske aktiviteter var "Taxonomy-eligible" vedrørende de to første klimamål i form af modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Rap- portering på "Taxonomy-eligibility" vedrører, hvorvidt virksomhedens aktiviteter er omfattet af taksonomien. For de årsrapporter, der blev offentliggjort i 2023 (2022-årsrapporter), blev kravet udvidet, så der for disse årsrapporter skulle ske rapportering om, hvorvidt virksomhedens økonomiske aktivi- teter var "Taxonomy-aligned" for regnskabsåret 2022. Rapportering på "Taxonomy-alignment" vedrører, hvorvidt virksomhedens aktiviteter opfylder kriterierne for at være bæredygtige efter taksonomien. Det var oprindeligt meningen, at redegørelsen skulle omfatte alle seks klimamål fra 1. januar 2023 (for 2022-årsrapporter), men eftersom de tekniske screeningskriterier for de fire sidste klimamål ikke blev frigivet rettidigt, blev kravet om rapportering efter de sidste fire klimamål udskudt. De seks klimamål er beskrevet nedenfor. De tekniske screeningskriterier for de fire sidste klimamål blev frigivet i juni 2023. For de årsrap- porter, der offentliggøres i 2024 (2023-årsrapporter), skal der alene ske rapportering på, hvorvidt virksomhedens økonomiske aktiviteter er "Taxonomy-eligible" vedrørende disse fire sidste kli- mamål, som er oplistet nedenfor. Herudover skal der i 2023-årsrapporten fortsat ske rapportering på, hvorvidt virksomhedens økonomiske aktiviteter er "Taxonomy-aligned" for de to første kli- mamål svarende til kravet for 2022-årsrapporten. Herudover er der i forbindelse med frigivelsen af de seneste tekniske screeningskriterier sket til- føjelse af flere økonomiske aktiviteter til de to første klimamål. For disse nye økonomiske

Virknings- tidspunkt

Årsrapporten 2021

Årsrapporten 2022

Årsrapporten 2023

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 121

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease