Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed
1. januar 2024: Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D), som er store virksomheder efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C stor, og som har over 500 ansatte, skal rapportere efter CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2024 eller derefter. 1. januar 2025: Øvrige store virksomheder (såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C stor skal rapportere efter CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller derefter. 1. januar 2026: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B og C mellem bliver omfattet af kravene i CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2026 eller derefter. Disse virksomheder kan dog undlade at rapportere indtil 2028, men dette skal i så fald oplyses og forklares i ledelsesberetningen. Herudover er der også krav om rapportering efter CSRD for visse virksomheder uden for EU, som har væsentlige aktiviteter i EU. Disse virksomheder i tredjelande omfattes af kravene i CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2028 eller senere, men der gælder dog visse overgangsregler ind til 2030. I oktober 2023 har Erhvervsstyrelsen sendt et lovudkast i høring, som indeholder forslag om at forhøje størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne. Der stilles forslag om at hæve størrelses- grænserne for omsætning og balancesum med 25 %. Det har bl.a. den betydning, at færre danske virksomheder vil blive omfattet af kravet om bære- dygtighedsrapportering efter CSRD, da en række af de virksomheder, der i dag er C stor i så fald vil blive C mellem og dermed undtaget fra dette rapporteringskrav. Ændringen forventes at træde i kraft og få virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere. Se mere herom i afsnit 1.7 Kommende forhøjelse af størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne . De europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS'erne), som for nogens vedkommende fortsat er under udarbejdelse, fastsætter det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere om efter CSRD, og der vil blive tale om væsentligt mere komplekse og detaljerede rap- porteringskrav til bæredygtighed end hidtil. Reglerne i CSRD sætter således rammerne for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, mens bæredygtighedsstandarderne (ESRS'erne) præciserer og udfylder indholdskravene i CSRD. De nye krav medfører, at de omfattede virksomheder som en del af ledelsesberetningen skal rap- portere mere detaljeret om de tre dimensioner af bæredygtighed (ESG): ► Environment (miljøforhold, herunder bl.a. klimaforandringer, vandressourcer, cirkulær øko- nomi, forurening og biodiversitet) ► Social (sociale forhold, herunder bl.a. lige muligheder for alle, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder) ► Governance (ledelse, herunder bl.a. ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredygtig- hed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæ- redygtighedsrisici). Bæredygtighedsdirektivet implementeres i årsregnskabslovens § 99 a, hvilket skal sikre, at ram- merne for bæredygtighedsrapporteringen så vidt muligt er gengivet i årsregnskabsloven. ESRS'erne skal derimod ikke implementeres i årsregnskabsloven. Disse er vedtaget af EU-Kommis- sionen som delegerede retsakter og er direkte gældende i medlemsstaterne. Virksomhedernes pligt til at rapportere efter de til enhver tid gældende standarder for bæredygtighedsrapportering tilvejebringes ved at indføre bestemmelser, der direkte henviser til de delegerede retsakter, som
Størrelses- grænserne forventes forhøjet
Indholdet i de nye krav
Implemen- tering i loven
124 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease