Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser

For at være omfattet af lempelsen må koncernen ikke på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår overskride to af følgende tre størrelser:

1. En nettoomsætning på 89 mio. kr. 2. En balancesum på 44 mio. kr. 3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Formålet med at anvende en periode på to år for overskridelse eller ikke længere overskridelse af ovenstående størrelsesgrænser er at sikre mod, at tilkøb eller frasalg af dattervirksomheder ikke umiddelbart skal medføre ændringer i koncernregnskabspligten. I oktober 2023 har Erhvervsstyrelsen sendt et lovudkast i høring, som indeholder forslag om at forhøje størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne med ca. 25 %. Da størrelsesgrænserne for koncernregnskabspligt følger størrelsesgrænserne for klasse B-virksomheder, vil det betyde, at flere koncerner vil blive små koncerner, og at flere modervirksomheder dermed vil blive fritaget for pligten til at aflægge koncernregnskab. Se mere herom i afsnit 1.7 Kommende forhøjelse af størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne . Der er i loven to metoder til at fastlægge, om der er koncernregnskabspligt. Den første metode fremstår i regnskabsdirektivet som en hovedregel, men der er principielt valgfrihed mellem de to metoder. Ved opgørelse af størrelsesgrænserne medtages ikke de koncernvirksomheder, der ifølge § 114 kan udeholdes fra konsolideringen. For nærmere omtale henvises til afsnit 9.6. Metode 1 – fuld eliminering Efter denne metode skal der ved opgørelsen af størrelsesgrænserne foretages sammenlægning af alle koncernens virksomheder, og der skal foretages fuld eliminering af relevante koncerninterne transaktioner, så beløbsstørrelserne opgøres på et reelt konsolideret niveau for koncernen som helhed. Efter denne metode antages det, at en vurdering af, om finansielle indtægter skal medreg- nes i beregningsgrundlaget for nettoomsætning, skal ske på et konsolideret grundlag efter elimi- nering. Metode 2 – forøgelse af størrelsesgrænserne med 20 % Alternativt kan koncernen efter metode 2 vælge at forhøje lovens størrelsesgrænser i regnskabs- klasse B for balancesum og nettoomsætning med 20 % til henholdsvis 52,8 mio. kr. og 106,8 mio. kr., og samtidig skal koncernen opgøre størrelsesgrænserne ved en simpel sammen- lægning af alle koncernens virksomheder, uden at der foretages elimineringer. Efter denne metode er det p.t. uafklaret, om finansielle indtægter skal medregnes i beregnings- grundlaget for nettoomsætning på konsolideret basis eller på basis af en "selskab for selskab"- vurdering. Det bør være klart, at der heller ikke kan ske eliminering af finansielle indtægter, her- under heller ikke af udbytter fra kapitalandele eller resultatandele efter indre værdis metode. Den valgte opgørelsesmetode skal som udgangspunkt anvendes konsekvent over tid. Skift mellem opgørelsesmetoder er ikke udtrykkeligt omfattet af den grundlæggende forudsætning i § 13, stk. 2, om reel kontinuitet, men samme tilgang forudsættes fulgt ved skift mellem opgørelsesme- toderne. Ændring af metode kan være relevant, hvor der sker ændring i virksomhedens aktiviteter, som gør den hidtil anvendte metode uhensigtsmæssig.

Forslag om forhøjede størrelses- grænser

To metoder

Ved en vurdering af størrelsesgrænserne ved tilkøb af dattervirksomhed, fx midt i regnskabsåret, skal nettoomsætningen for den tilkøbte dattervirksomhed omregnes til helårsomsætning.

Tilkøb af datter- virksomhed

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 155

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease