Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 10 Virksomhedssammenslutninger

Det fremgår af afgørelserne, at virksomhederne havde indregnet betinget vederlag ved køb af en virksomhed som en del af kostprisen for overtagelsen. Da vederlaget imidlertid var betinget af sælgers fortsatte ansættelse i virksomheden i hele optjeningsperioden, skulle det efter Erhvervs- styrelsens opfattelse anses som aflønning for tjenester, der ydes efter virksomhedssammenslut- ningen og derfor indregnes som omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skal earn out-aftalens øvrige elementer ikke vurderes, når ve- derlaget er betinget af sælgers fortsatte ansættelse i virksomheden i hele optjeningsperioden. Ved redaktionens slutning var én af de to regnskabskontrolafgørelser fortsat anket til Erhvervsan- kenævnet, idet virksomheden er uenig i Regnskabskontrollens afgørelse. 10.8 Identifikation og måling af de overtagne aktiver og forpligtelser Den overtagne virksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser opgøres på overtagelsestids- punktet til dagsværdi. Ved identificerbare aktiver og forpligtelser forstås både indregnede og ikke- indregnede aktiver og forpligtelser. Loven indeholder ikke detaljerede bestemmelser for omvurderingen af de identificerede aktiver og forpligtelser, men har med IFRS 3 som fortolkningsgrundlag gjort op med sandsynlighedskriteriet ved indregning af aktiver og forpligtelser, som er erhvervet ved en virksomhedsovertagelse. I praksis betyder det, at loven kræver indregning af aktiver og forpligtelser, der kan identificeres uden hensyntagen til, om sandsynligheden for fremtidige økonomiske fordele eller afståelse af økonomiske fordele er over eller under 50 %. Dette skal ses i lyset af substansen i transaktionen. En køber kan fx være villig til at betale for et antal udviklingsprojekter, uanset at hvert enkelt udviklingsprojekt vurderes at have mindre end 50 % sandsynlighed for at blive en økonomisk suc- ces. En lavere sandsynlighed for fremtidige økonomiske fordele eller afståelse af økonomiske for- dele vil i stedet afspejle sig i en lavere dagsværdi af det identificerede aktiv eller forpligtelse.

Krav om dagsværdi vægter højere

end sand- synlighed

Eksempel på indregning af et aktiv i en virksomhedsovertagelse

Hvis et aktiv, der måles til dagsværdi, udgør 200, men der alene er 10 % sandsynlighed for, at aktivet vil skabe fremtidige økonomiske fordele, vil det føre til, at der skal indregnes et aktiv i overtagelsesbalancen på 20. Loven tillader normalt ikke, at et sådant aktiv indregnes uden for virksomhedsovertagelser, da lovens sandsynlighedskriterie ikke er opfyldt.

Identificerbare immaterielle aktiver skal måles til dagsværdi og indregnes separat i overtagelses- balancen. Det er ikke muligt at indregne identificerbare immaterielle aktiver som en del af goodwill eller eventuel negativ goodwill. Eksempler på identificerbare immaterielle aktiver, der normalt ikke er indregnet i den overtagne virksomhed, men som skal opgøres og indregnes separat i overtagel- sesbalancen er: ► Ordrebeholdninger ► Kundekontrakter ► Udgivelsestitler ► Varemærker ► Ikke-indregnede udviklingsprojekter, der på overtagelsestidspunktet opfylder kravene i IAS 38.

Identificerbare immaterielle aktiver

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 189

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease