Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 10 Virksomhedssammenslutninger

Omstruktureringer i den overtagne virksomhed, som besluttes af den overtagende virksomhed, skal indregnes i resultatopgørelsen, når de generelle krav til indregning af omstruktureringsfor- pligtelsen er opfyldt, jf. kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver . Det betyder helt generelt, at "købers hensigt" ikke kan berettige til at indregne en omstrukture- ringshensættelse i overtagelsesbalancen. Identificerbare eventualforpligtelser, der kan måles pålideligt, og hvis tilstedeværelse har indfly- delse på fastsættelsen af købsvederlaget, skal i henhold til IFRS 3 og Erhvervsstyrelsens vejled- ning indregnes i overtagelsesbalancen. EY's holdning Efter EY's opfattelse vil kriterier i IFRS 3 for identifikation og indregning af aktiver og forplig- telser og krav til måling grundlæggende også skulle anvendes under loven. Der kan herunder henses til den grundlæggende forskel i den regnskabsmæssige behandling af goodwill. Efter loven skal goodwill fortsat afskrives over den forventede økonomiske levetid, og efter IFRS- standarderne skal goodwill alene nedskrivningstestes mindst 1 gang årligt. Derfor kan der an- tageligt anlægges en lidt mere pragmatisk holdning ved identifikation af overtagne aktiver og forpligtelser under loven. Det vil dog fortsat efter EY's opfattelse være helt utilstrækkeligt blot at konstatere, at forskellen mellem købsvederlaget og de historiske regnskabsmæssige værdier i den overtagne virksomhed blot indregnes som goodwill. Hvis der ikke foretages en hensigtsmæssig omvurdering af identificerede aktiver og forpligtel- ser ved en virksomhedsovertagelse, kan der i efterfølgende perioder i koncernregnskabet blive realiseret fejlagtige gevinster og tab ved afhændelser af aktiver. Eksempelvis hvis en ejendom, der har en regnskabsmæssig værdi i den overtagne virksomhed på 40 mio. kr., men hvor dags- værdien ved overtagelsen for koncernen udgør 60 mio. kr., hvis ejendommen ikke bliver omvur- deret i forbindelse med virksomhedsovertagelsen, vil den regnskabsmæssige gevinst ved en se- nere afhændelse blive for stor i forhold til koncernens kostpris og det indregnede goodwillbeløb, der fortsat indgår i koncernens balance vil ligeledes være for højt. I vurderingen af, hvorvidt der skal foretages særskilt identifikation og indregning af aktiver og forpligtelser i den overtagne virksomhed, er det også væsentligt at være opmærksom på, at manglende identifikation af, fx et væsentligt immaterielt aktiv, vil medføre, at den udskudte skat i overtagelsesbalancen vil være fejlagtigt opgjort, da der skal beregnes udskudt skat af et identificerbart aktiv, men ikke af goodwill, der udgør en forskelsværdi. Ydermere vil opgørelsen af eventuelle minoritetsinteresser også blive fejlagtig, da udgangspunktet for opgørelsen af mi- noritetsinteresser i en virksomhedsovertagelse er en andel af dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver, medmindre alternativet om indregning af 100 % goodwill er valgt. Essentielt er det, at væsentlige og substantielle forhold, der konkret har haft en indflydelse på fastsættelsen af købsvederlaget, under alle omstændigheder skal identificeres særskilt og må- les til dagsværdi i overtagelsesbalancen. Efter overtagelsesmetoden skal køber måle de identificerbare aktiver og forpligtelser i den over- tagne virksomhed til dagsværdi på overtagelsestidspunktet uden hensyntagen til de hidtidige regn- skabsmæssige værdier. Den overtagne virksomheds indregnede og ikke-indregnede aktiver og for- pligtelser måles således på ny. Målingen til dagsværdi af de identificerbare aktiver og forpligtelser udgør derefter de nye kostpri- ser i den overtagende virksomheds koncernregnskab, men er i øvrigt ikke udtryk for, at de over- tagne aktiver og forpligtelser efterfølgende skal måles til dagsværdi. Efterfølgende måling afhæn- ger af koncernens regnskabspraksis.

Planlagte omstrukture- ringer

Identificerbare eventual- forpligtelser

Måling af de overtagne aktiver og forpligtelser

190 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease