Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
I handels- og produktionsvirksomheder vil der sjældent være væsentlige fortolkningsproblemer i opgørelsen af nettoomsætning.
En række virksomheder med meget store balancesummer, eksempelvis investerings- og holding- virksomheder, har historisk aflagt årsrapport efter regnskabsklasse B. Dette skyldes en kombina- tion af få medarbejdere og den omstændighed, at virksomhedens primære indtægter (finansielle indtægter, som fx renteindtægter, aktieafkast m.v.) ikke tidligere har været omfattet af lovens definition af nettoomsætning, som primært har omfattet salg af varer og tjenesteydelser. Definitionen på nettoomsætning er derfor udvidet til brug for fastlæggelse af regnskabsklasse, men ikke i forhold til indregning og måling og præsentation af nettoomsætning i resultatopgørel- sen.
Særlig definition på nettoomsæt- ning iht. regnskabs- klasse
I visse tilfælde skal finansielle indtægter medregnes i nettoomsætningen med hensyn til afklaring af, hvilken regnskabsklasse virksomheden skal aflægge årsrapport efter.
§ 7, stk. 4
Virksomheder, der har væsentlige finansielle bruttoindtægter og/eller indtægter fra investerings- virksomhed, der samlet mindst svarer til nettoomsætningen fra salg af varer og tjenesteydelser m.v., skal ved vurderingen af størrelsesgrænser og regnskabsklasse anvende summen af nettoom- sætningen og de finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed i stedet for den "rene" nettoomsætning. I praksis gælder, at for holdingvirksomheder og investeringsvirksomheder, som ikke har nettoom- sætning fra salg af varer og tjenesteydelser, vil det som oftest altid være relevant at medregne finansielle indtægter og indtægter fra holding- og/eller investeringsvirksomhed i nettoomsætnin- gen, idet det må antages, at finansielle indtægter m.v. altid overstiger den "rene" nettoomsæt- ning. I virksomheder, der både har nettoomsætning og finansielle indtægter, skal de finansielle indtægter m.v. tilsammen mindst svare til nettoomsætning fra salg af varer og tjenesteydelser, før finansielle indtægter m.v. skal medregnes i nettoomsætningen i relation til lovens størrelses- grænser og regnskabsklasse. Med kriteriet om, at de finansielle indtægter og/eller indtægter fra investeringsvirksomhed til sam- men mindst skal svare til nettoomsætningen, er der tilsigtet en afgrænsning, der efter lovgivers opfattelse både bliver mere entydig og enkel at opgøre, og som skal sikre, at kun virksomheder med betydelige finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed i forhold til ind- tægter fra salg af varer og tjenesteydelser m.v. bliver omfattet af kravet om at medregne finan- sielle indtægter. Følgende elementer skal medregnes som nettoomsætning, hvis de finansielle indtægter mindst svarer til virksomhedens nettoomsætning fra salg af varer og tjenesteydelser:
Finansielle indtægter skal udgøre halvdelen eller mere
Indtægter fra investerings- virksomhed
Finansielle indtægter
Holdingvirksomhed
Positive værdireguleringer på in- vesteringsejendomme, der måles efter § 38
Positive værdireguleringer og ge- vinster ved realisation af finan- sielle aktiver
Udbytte fra kapitalandele i datter- virksomheder, kapitalinteresser og associerede virksomheder, der måles til kostpris Positive resultatandele fra kapi- talandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser og associerede virksomheder, der måles efter den indre værdis metode
Realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme
Renter, udbytter og andre ind- tægter tilknyttet finansielle akti- ver
Det er virksomhedens valgte regnskabspraksis, der skal lægges til grund for opgørelsen af de fi- nansielle indtægter og/eller indtægter fra investeringsvirksomhed, der skal indgå i beregnings- grundlaget.
Den valgte regnskabs- praksis er afgørende
32 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease