Kapitel 2 Fortolkningsgrundlag
EY's holdning Efter EY's opfattelse vil det være hensigtsmæssigt ved fremtidige lovændringer at genskrive loven helt forfra inkl. nye lovbemærkninger, idet de hidtidige lovbemærkninger indeholder re- ferencer til hidtidige og udgåede IFRS-standarder, hvilket kan være med til at skabe usikkerhed om, hvilke regnskabsstandarder der skal anvendes til fortolkning.
2.3
Gældende fortolkningsbidrag
Generelt gælder, at loven med de opdateringer og ændringer, der blev vedtaget i 2018, som ho- vedregel er opdateret til gældende IFRS-standarder anno 2019, som skal anvendes som lovens primære fortolkningsgrundlag. Dette gælder, uanset at loven ikke er en ny lov, og at der derfor fortsat indgår ældre lovbemærkninger, fx fra før 2019, der henviser til ældre eller udgåede regn- skabsstandarder. Der forekommer imidlertid også steder i loven, hvor lovgiver specifikt har valgt at bibeholde et fortolkningsgrundlag, som ikke svarer til gældende IFRS-standarder. Har en konkret regulering i IFRS-standarderne været gældende på det tidspunkt, hvor en anden regulering i loven er valgt, vil lovens bestemmelser ikke kunne fraviges alene med henvisning til, at reguleringen i IFRS-standar- derne er mere retvisende. Her har lovgiver bevidst valgt (ofte styret af bestemmelserne i EU's regnskabsdirektiv) at gennemføre en regulering af et forhold, der afviger fra IFRS-standarderne. Det gælder fx på visse områder i den regnskabsmæssige behandling af fremmed valuta så som valg af præsentationsvaluta og metoder for omregning af regnskaber i fremmed valuta samt for kravet om afskrivning på goodwill. EY's holdning Efter EY's opfattelse forekommer der også situationer, hvor der ved implementering af nye og opdaterede IFRS-standarder efter lovens vedtagelse foretages ændringer og udbygninger, der kan anvendes til fortolkning af lovens bestemmelser, uden at konflikte med specifikke bestem- melser i loven. IFRS-standarderne indeholder meget detaljerede regler, som løbende ændres, opdateres og for- nyes, og dette sker hurtigere og oftere end i årsregnskabsloven. Der vil derfor forekomme tilfælde, hvor IFRS-standarderne tager højde for nye typer af transaktioner og begivenheder, før loven gør. I sådanne tilfælde kan det være relevant for virksomhederne at anvende en konkret fremgangs- måde for indregning og måling, som er beskrevet i IFRS-standarderne. I sådanne situationer har lovgiver tilkendegivet, at indregning, måling og oplysninger skal ses som et hele, og det forudsættes derfor, at de tilsvarende præsentations- og oplysningskrav, som kræ- ves i IFRS-standarderne, også finder anvendelse. Nye og opdaterede IFRS-standarder, der fremkommer efter de opdateringer og ændringer, der blev gennemført i 2019, kan dog alene anvendes som fortolkningsbidrag i det omfang, anvendelsen ikke strider mod specifikke bestemmelser i loven. Forskelle mellem loven og IFRS-standarderne skal primært vurderes med udgangspunkt i den spe- cifikke ordlyd af selve paragrafferne i loven. I kapitel 43 Overordnede krav til IFRS-regnskabsaf- læggelse er der redegjort for de væsentligste forskelle mellem loven og de gældende internatio- nale regnskabsstandarder. Selvom lovens regler i vid udstrækning er baseret på principperne i IFRS-standarderne, vil virk- somhederne normalt kunne udarbejde årsrapport uden at skulle læse IFRS-standarderne — hverken helt eller delvist. Den simple handelsvirksomhed, som alene anvender kostpris som målegrundlag,
IFRS- standarder anno 2019 som fortolk- ningsgrundlag
Visse undtagelser
Nye bestem- melser i IFRS- standarderne
ÅRL vs. IFRS- standarderne
44 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease