Næstved - Erindringer om modstandsbevægelsen, 1940-1945

hørt Gudrun ( en af de mistænkte ) modtage Rapport fra en Brødkusk Hansen fra Herlufsholm Mølle om 30 Personer, der blev læst op af en Liste, som afleveredes til hende. (Hun kcm paa kasernen og kørte rundt i tyske Biler). Blandt de 30 var Fritz og flere af vore Folk samt en Del Militærpersoner med vedføjede Adresser. Knægten havde staaet ved et halvt aabent Yindue og lyttet. Fritz afleverede den til mig en Morgen, jeg kom hjem fra København og sagde, at alle var advarede. Jeg ytrede min ‘Tvivl om Listens Ægt­ hed, idet jeg paapegede det usandsynlige i, at han skulde have hørt 30 Navne og været i Stand til at skrive dem op. Den Sag blev ved..med at køre frem og tilbage, men det var Løgn fra Ende til anden. En enden Gang fik jog af en Postfunktionær et Brev opsnappet paa '■ Posthuset. Dette var til Gengæld rigtigt nok. Vedkommende, der var fuldt paalidelig, havde aabnet det, fordi det var stilet til den tyske Kaserne paa eaf ubehjælpsom Maade. Heri var angivet "Folk i Lægeboligen” samt Fritz og andre. Vi mente, det var Blomsterhandlersken udenfor Sygehuset, der havde stukket o-c, men Skriften passede iki.ce. Det blev aldrig opklaret, og naar jeg siger, Brevet var ifegte, er der stadig en lille Tvivl. Og saaledes i det uendelige. For Likvidering krævedes uomstødelige Beviser for Stikkervirksomhed. Ogsaa Overbetjent Glenert var meget for­ sigtig paa dette Punkt. Det blev aldrig i min Tid nødvendigt at likvide­ re en Person som Stikket, og Næstved var i det hele, hvad Eftertiden viste, ikke saa stærkt plaget som mange andre Byer, naar bortses fra HMona Lisa", der var tilrejsende. Ogsaa Steen Jessen og hans Unger spøgede. Engeng havde Drengene fundet et af vore Skjulesteder for Rifler i et Skur paa Herlufsholm, og vi maatte om Natten køre dem ud til Karrebæksminde. I det hele ble# der brugt en Mængde Tid paa at flytte rundt msd Sprængstof og Vaaben, naar Skjulesteder blev usikre. Tid brugtes ogsaa for mit Vedkommende til at fordele Røde Kors Materiale til vore Sanitærstationen. Det sanitære System blev efterhaanden helt godt udbygget under Groth-Petersens Ledelte mod Forbindingspladser og mobile Sanitetsgrupper af Læger og Samariter. Under Omtalen af mine Tilholdssteder maa det nævnes, at jeg havde forsøgt at faa Lov til at bo i Fru Aarups Villa, der laa nærmere Byen end Andersens og stod tom. Fru Aarup svarede dog, at hun først skulde spør­ ge sin Svigersøn bankdirektør Dragheim, men Svaret blev aabenbart nej, for jeg hørte ikke mere. Han havde været Vidne til Vognmandsaffæren, og V ^ l Id fe. C. havde set mig i Funktion der, - var det derfor? Jeg forstod det', da vi var kommet meget hos Fru Aarup. Den 8/11 tog Gruppe Staall sig atter af Hesteskofabrikken eller rettere sagt af en Sending Maskiner fra denne. Det var nær gaaet alvor­ lig galt. Sprængladningen anbragtes i en Jernbanevogn, men Lunten holdt op at brænde 35 cm fra Sprænglegernet. De tog hjem for at udskifte, men da de kom tilbage,var Vognen paa Vej til Stationen. De holdt saa Lokomotivper­ sonalet op. Dette var klar over, hvad det var for en Vogn, de var ude efter, koblede fra og kørte. Under Kørslen havde en af Folkene entret Vognen, anbragt Ladningen og tændt liggende under Pressendingen. Da Lokomotivet kobledes fra, begyndte hele Vognstammen at køre baglæns, fordi T>(ar»r«=nf>t Rlfraflnpdp. T.adnins-fin var antændt, oz da Voecnene vilde nassere

Made with FlippingBook - Online magazine maker