23.
Andersen kora tøflende ned af Trappen og sagde "Kva Faen Ras” . "Ja,- det msa De nok sige. Jeg tror det er mislykkedes. Hørte De noget?" "Hæi" Jeg var dybt skuffet cg mente, om det virkelig havde været en Explosion, jeg havde hørt, havde det i alle Tilfælde kun været den ene Ladning, der var gaaet. Jeg bov forøvrigt meget hurtigt ind. Iføste Korgen kørte jeg hele Vejen uden om Næstved for ikke at komme forbi Gerningsstedet og hørte saa i Byen, at man derinde havde hørt 2 mægtige Brag lidt forskudt for hinanden, og da jeg kom ud og saa det, viste det sig, at alle Murene i -de to Hum var pustet fuldstændig væk, og at Taget laa knust nede over Murbrokkerne. Let kunde daarligt eller ikke være bedre, hvilket ogsaa var Holms Men i n g ,"naar det endelig skulde vire"; selv har jeg aldrig talt med ham om det, men jeg husker, at Overlage Hol- bøll engang her kaldt mig ind og bedt mig henvende mig paa rette Eted og sørge for at Kfydefinérfabrikken ikke blev saboteret paa Grund af Holms hele Holdning. Jeg indrømmer gerne, at jeg ved mig selv var'stolt over Resultatet, og Actionen var af virkelig Betydning, idet Fabrikkens Kapacitet var enorm, og de tilsendte 21 Tons Lim viste, at det drejede sig om en virkelig Storproduktion. Materialet anvendtes i almindelige Flyvemaskiner til planer og til Planer til V I Bomben. Jeg sendte med Kurér Melding over København til Sverrig . og Dagen efter var Meddelelsen i T.T. og senere i B.B.C. 2 Lage efter denne vellykkede Action, som opmuntrede os meget((det varede netop Krigen ud at bygge det op, og ingen Arbejdere blev arbejds løse, idet den danske Produktion fortsattes, o g e n Del blev beskæftigede ved Oprydning) skete der det, at det illegale "Morgenblad” paa Forsiden meddelte, at deres Abonnentsfortegnelse desværre var taget af Gestapo. Let var jo unægtelig noget uheldigt, og jeg blev gal i Hovedet paa Morgen bladet, fordi noget saa dant overhovedet var muligt. Men da jeg havde tygget paa det samme Formiddag, bestemte jeg at tage Tyren ved Hornene cg gaa ud at snakke med Schalburgfolkene om dette kedelige Tilfælde. Samti dig havde jeg herved en eneetas ende Chance for at gøre Studier pac Stedet til vores formentlig engang kommende Action mod Lejren. Søeborg ver afløst af "Støttepunktsfører" Kristiansen, og Samtalen med ham er ubetinget et af mit Livs store Oplevelser ikke mindst set paa Baggrund af, at jeg havde saboteret Krydsfinerfabrikken 2 Dage forinden. Det gav Samtalen et vist Relief. Jeg havde telefonisk meldt min Ankomst og blev af Vagten vist lige ind i det helligste* Støttepunktsførerens Kontor. ( Støttepunktsfører er forøvrigt en her l i g ’Titel saa uendelig betegnende og karakteriserende for det 3 ? Rige: alle var smaa Førere, err; det saa kun var for et Støttepunkt. ~ Let var forøvrigt et virkeligt Støt tepunkt, meget svært angribeligt fra de 3 Sider paa Grund af den høje Beliggenhed.) Jeg fremførte mit Ærinde, idet jeg lagde Vægt paa at anslaa en Tone, der tangerede det respektfulde, og at tale som den ene Landsnand til den anden. Det gik helt fortrinligt. - Hen overgav sig hurtigt og blev kamme ratlig, beskyttende og belærende. Jeg havde sagt, at det syntes mig uret færdigt, hvis jeg fik Vrøvl, fordi jeg fik tilsendt et Blad, som jeg al drig havde bedt om, og som jeg heller ikke ønskede. Ganske vist havde jeg modtaget det allerede nogle Ma: neder uden at gøre opmærksom paa det
Made with FlippingBook - Online magazine maker