Næstved - Erindringer om modstandsbevægelsen, 1940-1945

2 4 .

paa rette Sted, men det skyldes alene en vis medfødt Ugidelighed, at Hen­ vendelsen ikke var sket. Støttepunkteføreren voksede mere og mere i Uædet, og da hen som alle Førere gerne vilde høre tig selv tale, rejste han sig og spankulerede Stuen op og ned, idet han begyndte ised nogle trøstende Ord til mig, gik derefter over til en storpolitisk Udredning. Jeg husker, at han indledte med efter en Kunstpause at siges "Det var klogt af Dem Dr. Mooovin at korane til mig oglægge Kortene paa Bordet - det er jo saaledes nu, at jeg repræsenterer den øverste Myndighed her i Næstved2 og jeg skal sørge for, hvis Deres Sag kommer for nogensinde, at ordne det for Dem. Det er en Selvfølge, at jeg ikke lader noget gaa videre til tyske Myndigheder nu, idet vi i øjeblikket taler sammen som landsmænd." Han noterede Sagen ned og kom derefter pludselig til min uendelige Fryd med et ubehersket Angreb paa Sabotagen, og, idet han raed et Hovedkast viste hen mod Vindues­ karmen, spurgte han: "Hvad tror De, det er?" Der laa 5 pistoler. "Det er Pistoler, jeg har frataget de fejge og forræderiske Sabotagevagter pas Krydsfinérfabrikken. Hvad i Himlens Navn tror De saadan noget hjælper* Tror De man standser Tysklands krigsmaskine ved at sprænge en Fabrik i Luften? Tyskland kan ikke standses paa sin March, dets Sejr er vis, læg Mærke til det. Jeg har lige fra Berlin faaet Meddelelse om nye hemmelige Vaaben, der kan udslette hele Byen", o.s.v. o.s.v. Derefter kom han ind paa Politik og sagde herunder, at det han hadede mest af alt, var Levebrøds­ politikeren, der dækkede sig og aldrig turde vove Trøjen for en Sag." Jeg respekterer kun Mennesker, der gaar ind for en Sag med Livet." Alt dette sidste kunde jeg i Virkeligheden give ham fuldstændig Eet i, og naar jeg siden har skullet finde tiltalende Sider frem hos ham for at bedømme ham rigtigt, blev det dette. Han var en udpræget Bølletype med et brutalt negroidt Underansigt og tætklippet Haar paa tysk Vis. Han havas været ved østfronten 2 Gange. At han i en given situation vilde have været ra.a. cg brutal, var jeg overbevist om, i Kraft af hans hele Naturel og hans Heitig— hed. Jeg var meget tilfreds med mig selv, da jeg gik dertra* Overlæge Faber og Overlage Tønnesen rystede paa Hovedet, de havde begge fraraaoe^. Det eneste kedelige ved Historien var rsaaske dette, at hvis han nogen­ sinde havde opdaget, at jeg havde ført ham bag Lyset, havde han naturligvis været okaanselsløs. Hans Skæbne senere hen var denne, at han i et muntert Lag i Ringsted, hvortil han blev forflyttet, efter et Skænderi af sine Kam— merater blev smidt ud af Vinduet fra 4 Sal og slog sig ihjel mod Cementen. Jeg gaar ud fra, det ikke var noget særligt bemærkelsesværdigt i de Kredse - sio transit gloria mundi - selv en Støttepunktsfører. Tiden for min Afrejse nærmede sig nu. Søeborg Ohisen ringede en Gang i Begyndelsen af Januar, c;., jeg kunde overtage Stillingen cil den første. Jeg fejrede dette hos V/orm Hansen i Faxe. Nina boede hjemme hos mig i Brogade No 10 de sidste 14 Dage, vi følte os ikke truede i rr Grad. Ingen af vore Folk havde været i Pornør angaaenae Kryds®,;33i£ib:__£ finérfabrikken. Jeg var glad for endelig at komme til København rent fa ligt, idet jeg allerede havde hængt for længe i Næstved. Endvidere glædede jeg mig til at faa ekrevet to Artikler, der havde tynget min Jiamvittig- Hed længe, men som jeg iicke havde haxb Tics. til, og ^lædeoe nii^ uil komme i Gang med et større Arbejde. Jeg kunde denne Gang gøre det med rolig Samvittighed, idet jeg kunde

Made with FlippingBook - Online magazine maker