7 .
han xnaa behandles. - Jeg saa saa paa lyskeren og mente ham alvorligt saaret. "Das ist nichts — en tysk Soldat bliver ikke slaaet *u ■\ saa let — jeg har været ved østfronten o.s.v. o.s.v.” paa en brovtende Laade. Vi var nu blevet omringede af de andre Tyskere, der ogsaa begyndte at se paa deres Kammeraå, og jeg gik derfor hen og saa til den anden Patient, der laa helt alene nu. - La jeg kom hen til ham troede jeg, han var død, han saa hæslig ud, idet de havde flænget Hovedbunden forfra-bagtil 2 Steder, og der gik nogle Trækninger over ham. Han laa med lukkede øjne. Jeg tog Pulsen og opdagede til min Forbavselse, at den var kraftig og ged. La jeg derefter bøjede mig over ham og sagde, hvem det var, lukkede han øjnene halvt op og blinkede. Jeg for saa af Sted til den nærmeste Telefon og fik Palckstationen, hvor vi havde nogle Gutter nede. Le fik at vide, hvad det drejede sig om, og at det hastede, og jeg var.daarligt kommet tilbage var der. Op med Kalorius i en Fart og af Sted. Nogle af Tyskerne protesterode, men de kunde ikke samle sig sammen i den almindelige Forvirring og løsnede ikke Skud. Jeg fik fat i en Cykel og kørte til Sygehuset og mødte Hina paa Tilbagevej fra Stationen. Paa Vejen vilde jeg have fat i Overlæge Tønnesen, men han var allerede paa Sygehuset hos Petersen. Len arme liand fik nu først en C-v«:.i'hMi'jj' uf Overlæge Tøn nesen derefter af mig,uden at vi dog spilte Tiden. Det var en stiltiende Overenskomst, at han skulde i Stand til videre Transport. Vu" -Of _t Røntgenbillede af Kraniet, og lian blev forbundet. Røntgenbilledet viste en fractur, som jeg bedømte ret optimistisk, idet jeg'troede;det var en af Kuglerne, der havde pløjet den i Kraniet, (der var dog vist ingen af dem der havde ramt - det drejede sig om en fractur opstaaet ved Slag med .-Ba jonet). Petersen havde det storartet, og jeg skønnede, han kunde køre cn Cykel, selv om det'vrr ^ l e Æ > at hans tilsyneladende gode Tilstand kunde være bedragerisk. Der var ingen Blødning fra Mund eller ører og ikke røntgnologiske Tegn paa Basisfractur. Jeg aftalte derfor Flugten med ham; Han file Overlæge Tønnesens Cykel og min Kat for at dække For bindingen. Overlæge Tønnesen gik Stuegang efter at Sygeplejersker var gennet væk paa en stilfærdig Maade. Ogsaa Dr. Jørgensen gik Stuegang (se Lilag)t Kt Overlæge Tønnesen vilde faa et Helvedes Hus bagefter,var vi alle klare over, og det skete ogsaa. Jeg sagde saa Farvel til Vognmanden ved en Bagdør til Røntgene.fdelingen, som han blev lodset ud af. Derefter trak han Cyklen ned gennem Hospitalshaven og ud gennem Overlæge Tønnesens Have og kom ud i Skoven. Jeg havde aftalt Vejen med ham, han skulde køre til Karrebæktorp Teglværk til Ingeniør Lund, med hvem jeg heldigvis havde en Aftale cm i paakommende Tilfælde at tage imod, men han vidste naturligvis ikke ,at han kom, og jeg maatte derfor til en fremmed Telefon for at ringe og brugte Herlufsholms. Han blev klar over, at der var noget galt, men da Vogxunanden kom anstigende med en gennemblødt Forbinding, og hrn lukkede op for ham, sank Lund ganske stille i Gulvet og var fra Bevidsthed nogle Minutter, saa hans Kone i første Omgang maatte tage Affærc-r - Efter at have telefoneret kørte jeg samme Vej sårs Vognmanden, men da han saa ud til at være vel af Vejen, kørte jeg hjem for at faa et forsinket Alibi. Vognmanden blev lagt i Garagen hos Lands, men kørte senere over til en Vens Hus i Vesterhave. Herud fik han Tobak o.a., Men Søeborg fik ham flyttet til et andet Sted Dagen efter, og Konen havde vist Fossång eller før Vognex,
Made with FlippingBook - Online magazine maker