Næstved - Erindringer om modstandsbevægelsen, 1940-1945

B. eller Staall sørget for at faa af Stod, medens jeg tog role af Vognmanden. De skaffede ogsaa forskellige af Lærens Effecter væk ira Garagen, inden lyskerne fik fat i det. Hans Lastbil ( og dermed vores -• den cr.eE^o lastbil, vi havde paa det Tidspunkt) blev konfiskeret ax 'lyskerne, og der sad tysk Vagt i hans Lejlighed no^en Tid efter. L i l l e Staall var l i d t uforsigtig raed Tobakleverancen til ham, idet han gik ind hos Tobakshandler Vesten/iartc og sagdei cieg vi_'. gerne i±c ~\e noget god Tobak til Vognnianden". Det fik. han ogsaa, men ves el for­ talte det til den næste Kunde, det vor "Urmageren”. Gennem en af Søeborgs Forbindelser i København fik vi baade Vogn­ mand og Vognmandskone samt et Barn til Sverrig". Jeg indskærpede ham m e g e ^ l & M l ^ t r a k s paa ;.!e.Ucfcstationen iV*ben~ havn og senere i Sverrige at blive lægekontrolleret, og Overlage Tønnesen gav en Lægeforbindelse i København^ Uu 5 lit*-} * Svenskerne erklærede dog, at der ikke var Grund til at gøre noget, og nan nar aldrig siden haft Gener. Efterspillet kan Overlæge Tønnesen tale om, det var ham, der havde al Balladen med Gestapobesøg i Tide og Utide. Overlæge Tønnesen var cn Mester i at tage dem baade ved den Lejlighed og andre, han charmerede den., samtidig med at de fik Indtryk af, at de var nogle Undermaalere, der skulde passe paa ikke at blamere sig overfor ham. Ogsaa Dr. Jørgensen, Portører, Sygeplejesker o.a. var i Forhør - blot ikke jeg, selv ikke efter at portør Hansen havde været dum nok til at nævne mig som den, der havde taget Røntgenbillederne. Sagen blev henlagt efter nogen Tid - derefter tilstillet Stabclægen i Silkeborg og atter genoptaget med samme Resultat. Overlæge Tønnesen lagde selvfølgelig Hovedvægten paa dette, at Hospitalet ikke kunde være en Politistation, ihvorvel han gerne vilde indrømme, at det var meget bekla­ geligt, at han var flygtet. Han havde skønnet-ham saa daarlig, at han overhovedet ikke havde tænkt det muligt. Det samme erklærede den tyske Stabslæge med den Tilføjelse, at han altsaa maatte være hjulpet af Sted. Naa Vognmanden er i Lag sund .og rask og har faaet en anden vogn - han vr.r dengang for at sige det plat:svineheldig. Andre vil maske mene, at dette Sammentræf af usandsynligt heldige Omstændigheder ikke var til­ fældigt og havde en Mening, og det kan vel være nok saa rammende. Financiers - ja, det er et Kapitel for sig. En Dag spurgte jeg i Spøg Frøken I'ielsen paa Røntgenafdelingen, om hun kunde skaffe nogle Penge. Det kunde hun naturligvis ikke, men det viste sig, at hun en Dag havde hørt Menighedssygeplejersken i Karrebæk sige, at der var en hf nd, der gerne vilde knytte Forbindelse med K.B., og at han yderligere havde Penge. Jeg fik at vide, hvem det ver, og tog ud til ham, og nu begynder en af de mest offervillige og ivrige a.t optræde paa Scenen: Gaardejer Grønnemose. Da jeg kom derud,laa han med en Generalforkølelse og var flyttet aidt ned i Stuen som en anden lille Dreng og blev omhyggeligt passet. Han var og er en lykkelig Familiefader, der har en 4-5 dejlige Unger. Jeg stak ham noget Litteratur ud og gik iøvrigt lige til Sagen. Han lovede mig 5CG nr, med det samme og anbefalede mig yderligere at tage ind til Ingeniør Lund paa Karrebæktorp Teglværk,- det var hans gode Ven, og Fru Lund kendte jeg gennem Urmageren. Jeg kørte saa, ogsaa derud, og i Tiden fremover havde vi takket være disse to ingen pecuniære Bekymringer. Grønnemose kaldte det sine

Made with FlippingBook - Online magazine maker